Skip to main content

Bør Ikast-Brande være kunde hos Danske Bank?

Anders Udengaard

Af Anders Udengaard, folketingskandidat for SF.

Det føles som om, skandalen om Danske Bank har kørt i årevis nu. Det føles som om, hele historien bare bliver værre og værre, hver eneste gang man åbner en avis. Det føles som om, man bliver holdt for nar, når den øverste chef bliver belønnet med over 20 mio. kr. for allernådigst at holde op med at stå i spidsen for foretagendet. Det føles også som at slå i en dyne, som om man intet kan stille op, fordi den slags banker simpelthen bare er for store, for stærke til, at vi kan udøve nogen magt over dem.

Sådan er det heldigvis ikke. For en gangs skyld ser der ud til at være en spirende forståelse blandt Folketingets partier for, at bank- og finanssektoren selvfølgelig skal være demokratiets ydmyge tjener og ikke dets herre.

Men vidste du, at vi faktisk også kan gøre noget helt lokalt? Ikast-Brande Kommune er nemlig kunde hos Danske Bank, endda en rigtig god en af slagsen. Må den logiske konsekvens af skandalen og ledelsens ageren ikke være, at vi i Ikast-Brande kigger os om efter en mere ansvarlig bank at samarbejde med? Det mener vi i SF. Desværre har vi ikke mulighed for selv at stille forslaget i byrådssalen, da vi ikke er repræsenteret, men der skal hermed lyde en kraftig opfordring til de andre partier om at opsige samarbejdet med Danske Bank hurtigst muligt.

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by Jens Arne Thomsen (not verified) on Wed, 26 Sep 2018 - 16:53

For en gangs skyld vil jeg bakke op om SF. Det er uanstændigt at Ikast-Brande  kommune benytter en bank, der ser stort på Dansk lovgivning.Det må høre op.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • camp 37
    camp 37
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • rahbek
    rahbek

    Kalender

    11 Sep.

    Huskegudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Anne Dolmer
    Sted: Brande Kirke
    14 Sep.

    Torvedag på Bondegården

    Arrangør: Bondegården i Brande
    Sted: Bondegården Jyllandsvej i Brande
    18 Sep.

    Stolegymnastik med Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brandlundparken i Bikuben
    19 Sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med foredrag "Fra Skagen i nord til Kruså i syd"

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    21 Sep.

    Høstgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådene
    Sted: Brande Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.