Gå til hovedindhold

Biljagt endte i Sdr. Omme

Tre unge mænd på henholdsvis 17, 18 og 19 år indkasserede en stribe sigtelser efter en episode på Storegade i Brande lørdag aften.

Omkring kl. 23.20 standsede de tre, som var i bil, for at spørge en gruppe på tre 20-årige mænd fra Brande, om det var dem, der havde kastet sten efter deres bil. Ifølge politiets døgnrapport var det bare et påskud for at provokere gruppen, og straks efter speedede den 19-årige fører af bilen voldsomt op. Udover at lave hjulspind ramte han den ene af de tre 20-åriges ben, og en anden fra gruppen blev også snittet af bilen, inden den forsvandt fra stedet.

Det fik politiet til at iværksætte en biljagt, og på baggrund af et signalement af de 3 samt bilen, lykkedes det at bringe den til standsning i Sdr. Omme omkring midnat.

En 17-årig passager, hvis identitet er politiet bekendt, havde held til at flygte, mens de to øvrige, bilens 19-årige fører fra Grindsted samt en 18-årig passager fra Sdr. Omme, blev anholdt på stedet.

Begge måtte med på politistationen i Herning, hvor de dels måtte afgive blodprøver, dels blev afhørt, indtil de igen blev løsladt omkring kl. 6 søndag morgen.

For begges vedkommende venter der en stribe sigtelser, dels for spiritus- og narkokørsel, dels for kvalificeret vold (påkørslen af de 20-årige) og dels for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed med deres hasarderede kørsel.

I bilen blev der ved en ransagning desuden fundet 17 gram hash samt en kniv.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • camp43
    camp43
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • AFTRYK
    AFTRYK
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    23 okt.

    AFTRYK - en fejring af fællesskabet

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes kommende Kulturhus, Storegade 30, Brande
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.