Bestsellers bundlinje bløder

Trods en omsætningsfremgang på 8% til 21,8 mia. kr må modekoncernen Bestseller med hovedsæde i Brande se overskuddet før skat skrumpe med 700 mio. til 1 mia. Den stigende dollarkurs er en del af forklaringen.

- En omsætningsfremgang på 8% og et resultat på 1 mia. kr. betyder, at vi på ingen måde har kunnet indfri vores forventninger. Det er ikke tilfredsstillende og ikke på det niveau, som vores virksomhed skal ligge på, udtaler Bestsellers direktør og ejer Anders Holch Povlsen.

Ifølge Anders Holch Povlsen kunne der være mange forklaringer for det skuffende resultat, men det klare svar er:

- Vi har ikke været dygtige nok til at styre vores indkøb, ligesom vores detaildrift i flere markeder ikke har været rentabel. Vores omkostningsniveau er for højt, og det gælder såvel personaleomkostningerne som øvrige driftsomkostninger. Det forhold, at vi alene har foretaget en begrænset afdækning af dollaren, har ligeledes haft en negativ indvirkning på årets resultat, lyder analysen.

Forskel på markeder

Der er ikke nogen fællesnævner for udviklingen i de markeder, som Bestseller befinder sig på:

- Vi har tab på detaildriften i både Mellemøsten, UK og Canada, og udviklingen i Skandinavien har heller ikke været tilfredsstillende. Vi ser dog positive tendenser i Syd- og Centraleuropa, uddyber Anders Holch Povlsen.

- At årets resultat ikke er tilfredsstillende, kommer ikke som en overraskelse for os, og vi har igangsat en strammere styring af virksomhedens drift og omkostninger. Dette er sket med det interne tiltag ’Fit for Fight’, som blev igangsat i februar 2015. ’Fit for Fight’ skal effektivisere vores drift og organisation samt gøre tingene mere enkle, så vi får vendt udviklingen og igen kan fremvise resultater, som vi kan være tilfredse med.

For regnskabsåret 2015/16 forventer Bestseller-ejeren en fordobling af resultatet til 2 mia. Det skal ske igennem fortsat fremgang samt en mere koncentreret indsats fra hver enkelt medarbejder, udtaler Anders Holch Povlsen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul