Bestseller opkøber Bianco Footwear

Modekoncernen Bestsellers datterselskab Bestseller United har købt hovedparten af det danske skofirma Bianco Footwear.

Bestsellers direktør og indehaver, Anders Holch Povlsen, kommenterer investeringen således:

- Vi har kendt grundlæggeren bag Bianco Footwear i mange år, og jeg ved, at vi deler mange af de samme ideer og overbevisninger. Ved flere lejligheder i løbet af de seneste 15 år har vi drøftet muligheden for et tættere samarbejde mellem Bestseller og Bianco, og nu er tiden kommet. Bianco Footwear er på vej i den rigtige retning, og jeg håber, at vi kan hjælpe virksomheden med at udvide sine engros- og online-virksomheder. Desuden håber jeg, at et tættere samarbejde vil blive til gavn for både Bestseller og Bianco i det lange løb.

Bianco Footwear vil fortsætte som selvstændigt brand med sin egen organisation og ledelse.

Købet er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Dette forventes at ske i begyndelsen af ​​februar.

Bianco Footwear er en franchise-virksomhed grundlagt i 1987 med mere end 140 butikker i Norge, Sverige, Finland, Island, Mellemøsten, Polen, Tyskland og Danmark.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul