Bød cyklisterne på pølser og brød

Hele holdet med John Grønbæk, Brande Cykelcenter i baggrunden.

Torsdag formiddag kl. 11.00 var cyklisterne fra SIM inviteret til pølser, brød og vand bag ved Cykelcenter Midtjylland.

Her bød John Grønbæk de 19 cyklister velkommen hjem fra deres ugentlige motionstur med grillede pølser, som Per, der til daglig reparerer cykler, havde fået æren af at grille.

Holdet havde tilbagelagt 25 km. på deres tur ud i det grønne.

Og, som en af deltagerne Margit Kristensen udtrykte det: Altid så vi har medvind hjem!

Turen denne torsdag gik til blandt andet Naturparken i Uhre, hvor den medbragte kaffe blev indtaget, og med afslutning bag cykelbutikken i Brande.

Cykelholdet fra SIM starter op hver år når det er slut med indendørs aktiviteter, og den første tur i år var torsdag den 7. april.

- I strid regn og vind, husker Enok Hansen – derfor var vi kun tre denne dag!

Ellers har der været stor tilslutning, og Karl Kristensen fortæller at man bare møder op – der er ingen tilmeldingspligt.

Og så lige en lille detalje – 18 ud af de 19 kører på en elcykel.

Kun Margit Kristensen kører stadigvæk på brødmotor – og hun bliver ikke sat.

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul