Bål i Brande, Blåhøj og Drantum - men ikke i Uhre

Gårsdagens ophævelse af afbrændingsforbuddet betyder, at der alligevel vil blive tændt op i Skt. Hansbålene rundt omkring i området på lørdag - dog ikke i Uhre:

- Som det ser ud nu, tænder vi ikke bålet! Der er simpelthen for meget, som kan brænde for tæt på. Og de lover lidt vind, så vi tør ikke, lyder det fra udviklingsrådets formand, Dorthe Zacho.

I Drantum var der også lagt op til en ild-løs Skt. Hansaften, men her er planen ændret tilbage til det normale med bål og snobrødsbagning. Det oplyser formanden for forsamlingshusets bestyrelse, Ellen Orluf.

På Jyllandsvej mellem FDF's kredhus og Bondegården (den tidl. 4H-gård) bliver der også bål i forlængelse af Rie Mortensens båltale, og det samme er tilfældet ved Bakkely Fiskesø, hvor Henrik Christiansen holder båltalen.

I Blåhøj Fællespark får man besøg af Ikast-Brande Kommunes yngste byrådsmedlem, Venstres Thomas Østergaard, og også her er der udsigt til ild i bålet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul