Gå til hovedindhold

Antallet af vindmøller er ligefrem proportional med, hvor ”fucked up” det står til i et land

Vindmøller

LÆSERBREV af Poul Erik Nørregård, Frejasvej 15 6000 Kolding. Aktivt medlem af SF Kolding.

(Poul Erik er født og opvokset i Uhre)

Trump har siden sin tiltrædelse som præsident flere gange forsøgt at stoppe Ørsteds vindmølleprojekter i USA. I sin timelange tale ved Davosmødet for nylig i Schweitz udtaler han: ” Antallet af vindmøller er ligefrem proportional med, hvor ”fucked up” det står til i et land”.  I det år, der er gået med Trump som amerikansk præsident er klimakrisen gledet ned på den internationale dagsorden. Problemet er, at jordklodens temperaturstigninger og dens klimamæssige konsekvenser fortsætter, mens den grønne omstilling bliver sat på pause.  I forvejen var USA det land i verden, som målt per indbygger bidrog mest til CO2 udslippet. Med Trumps ” America First” og hans egne ord ved indsættelsen: ”Drill, baby, Drill”, kan vi se frem til et USA, som fuldstændig smadrer den grønne omstilling.

Danmark har siden 70-erne været førende i udviklingen af vindmølleteknologi. TV 2 bragte i 2021 en serie udsendelser under overskriften ”Vindmøllepionererne”:

”De var langhårede unge, vestjyske smede, højskolefolk, visionære politikere, ildsjæle en masse. Men de havde én ting til fælles: at høste energi fra vinden. Jo mere modstand de fik, jo stærkere blev de. Efterhånden fik de en bred folkelig opbakning. De blev professionelle industrifolk og de blev vindmølleejere”

Vindmølleeventyret har siden vist sig at være et realistisk alternativ til de fossile brændstoffer, og at det kunne være en afgørende faktor til løsningen af klodens klimakrise. I dag er Danmark repræsenteret på verdensmarkedet ved Vestas og Ørsted.

Når konflikterne om Grønland og Ukraine forhåbentlig har lagt sig, bliver det næste livtag med Trump energikrisen og dens konsekvenser for klimaet. Med mindre at den amerikanske befolkning inden da vågner op, og får ham sparket ud af Det Hvide Hus.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Agroland
    Agroland
  • Camp 37
    Camp 37
  • Forum Brande
    Forum Brande

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.