Gå til hovedindhold

Antallet af fastholdelser fordoblet

På sit møde på torsdag skal sundheds- og omsorgsudvalget bl.a. gennemgå antallet af magtanvendelser indenfor psykiatri- og handicapområdet, og især antallet af såkaldte fastholdelser steg voldsomt i 2015.

Totalt set blev der i 2015 indberettet 56 tilfælde af magtanvendelse, præcis det samme som året før, men antallet af fastholdelser er stort set fordoblet fra 24 til 47. Til gengæld er der sket et markant fald i antallet af ansøgninger om tilladelse til magtanvendelse, som også indgår i totalen, nærmere bestemt fra 19 til blot 2. Antallet omfatter også de borgere fra Ikast-Brande, som er placeret i tilbud udenfor kommunen.

Fastholdelse forekommer typisk i situationer, hvor personalet vil beskytte sig selv eller andre borgere mod vold.

Af de 54 indberetninger uden ansøgning er 44 vurderet lovlige og 9 ulovlige, mens 1 sag mangler at blive afsluttet. Ud af de 9 magtanvendelser, som vurderes ulovlige, har 5 ikke været tydeligt nok beskrevet i forhold til risikoen for personskade, men tilbuddet vurderes ikke at have kunnet handle anderledes. 3 af de ulovlige magtanvendelser er sket i forbindelse med en sundhedsfaglig ydelse som f.eks. blodprøvetagning, hvilket der ikke er hjemmel til i lovgivningen, og den sidste magtanvendelse vedrører tilbageholdelse i egen bolig.

På Brande Åcenter er antallet af indberettede magtanvendelser gået fra 18 til 0, mens man på Skovbjergparken i Ikast er gået den modsatte vej fra 1 til 15. Bøgehusene ligeledes i Ikast er gået fra 17 til 28 indberetninger, mens antallet af indberettede magtanvendelser fra bosteder udenfor kommunen uændret udgør 8. For Bøgehusenes vedkommende oplyses det, at 21 af indberetningerne vedrører den samme borger.

Også indenfor ældreområdet bliver der ført nøje regnskab med antallet af magtanvendelser, og her har man haft mere held med at erstatte magtanvendelse med omsorg, pleje og socialpædagogiske metoder: I løbet af hele 2015 er der blot indberettet 7 tilfælde af magtanvendelse, hvor der ikke på forhånd var givet tilladelse.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande
    Brande
  • Cut 31
    Cut 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.