Gå til hovedindhold

Anja Lovén besøger Brande

Bliv inspireret af foredraget med ”heksebørnenes mor”.

Brande Smykkecenter glæder sig over muligheden for at invitere til foredrag med Anja Lovén i Brande. Det sker i forbindelse med et nyt smykkekoncept i butikken, som netop støtter Anjas store arbejde, som du får mulighed for at høre meget mere om. 

Nordjyske Anja blev verdenskendt som ”heksebørnenes mor”, da billedet af hende og et lille udmagret nigeriansk heksebarn, gik viralt i 2016. Lige siden har hun arbejdet for at redde heksebørn i Nigeria og give dem nyt håb og en tryg fremtid.

Nu har du muligheden for at høre Anjas gribende fortælling om sit nødhjælpsarbejde, om overtroen i Nigeria og om det liv, som bliver budt heksebørnene. I Anjas foredrag vil hun også inspirere til at træffe valg, der er baseret på følelserne i hjertet, til at tage utraditionelle veje i karrieren og gøre de ting, som man er absolut bedst til.

Indehaver af Brande Smykkecenter, Malene Bjerg, fortæller, at det er lanceringen af et nyt smykkekoncept, som netop støtter Anja Lovéns arbejde, der giver butikken muligheden for at afholde foredraget med Anja i Brande.

”Vi er rigtig stolte af, at kunne invitere til foredrag med Anja her i byen” fortæller hun. ”Og vi glæder os rigtig meget til at samle byens borgere.”

Også Anja Lovén glæder sig til at besøge Brande og over den store lokale opbakning.

Og så er hun meget taknemmelig for det samarbejde, der kommer til at have stor betydning for hendes nødhjælpeorganisation Land of Hope. ”Jeg sætter stor pris på Land of Hopes samarbejde med Nordahl Jewellery, hvor vi er garanteret en stor halvårlig donation de næste tre år. Det betyder, at vi fortsat kan redde liv og give børnene en sikker fremtid”, fortæller hun.

 

Om foredraget

Foredraget afholdes Hotel Dalgas, 03-11-2020, 19:00-21:30

Prisen for foredraget er 250,-kr. Alle deltagere får en goodiebag med hjem, der indeholder et unisex armbånd i sort læder inklusiv et sølv led med teksten ”Hope” til en værdi af 500 kr.

Armbåndet er fra Nordahl Jewellerys nye smykkekoncept, this is my life, der støtter Land of Hope og Anja Lovéns arbejde med at redde såkaldte heksebørn fra udstødelse, tortur og død. 

 

Læs mere i Brande Bladet i næste uge.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Agroland
    Agroland
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • camping
    camping
  • BGU
    BGU
  • BGU
    BGU
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Drantum
    Drantum

    Kalender

    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 mar.

    Generalforsamling Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    10 mar.

    Foredrag med Niels Krause-Kjær i Højskoleforeningen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    18 mar.

    Generalforsamling i Brande Vandværk

    Arrangør: Brande Vandværk
    Sted: Brande Vandrerhjem
    21 mar.

    Forårsopvisning i BGU

    Arrangør: BGU Brande Gymnastik- og Ungdomsforening
    Sted: Brande Hallerne

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.