Gå til hovedindhold

Alligevel tractorpulling på arenaen i år

Tilbage i april måned blev årets første DM-afdeling på pullingarenaen på Frihedevej samt den planlagte Eurocup-afdeling i juli et par af ofrene for corona-pandemien, og ved samme lejlighed røg de øvrige DM-afdelinger i tractorpulling samme vej.

Nu er der imidlertid udsigt til, at de brølstærke traktorer med de mange hestekræfter alligevel skal slippes løs på banerne i år: 5. september har DTP Midtjylland fået tilladelse til at afvikle et endagsarrangement på pullingarenaen, men eftersom der maksimalt må være 500 tilskuere på lægterne, bliver arrangementet ikke åbent for publikum. Det oplyser Michael Pagaard, indehaver af Ilderhede Kloak og formand for DTP Midtjylland siden sidste efterår. Dermed bliver arrangementet det første med ham som formand, og han regner desuden med selv at deltage i 3600 kg. Farm Stock-klassen med ”Grusomme Mig”.

DTP Midtjylland-formanden lægger op til at afvikle samtlige DM-klasser, men der skal ikke kåres officielle danske mestre i de respektive klasser. Formålet er mere at få rørt maskiner og motorer, som har stået stille siden sidste efterår, og få vist flaget.

I alt forventer Michael Pagaard deltagelse af ca. 40 teams, og dermed er man tæt på de 500 personer, der med de nuværende restriktioner maksimalt må samles, når det vel og mærke i udgangspunktet foregår siddende. Formanden har dog ingen planer om at skulle til at tømre tilskuerrækker i større stil; det bliver op til folk selv at medbringe stole at sidde på. Med det begrænsede deltagerantal forventer Michael Pagaard, at arrangementet med start omkring kl. 9 kan afvikles, så man er færdig med de sidste klasser sidst på eftermiddagen.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.