Gå til hovedindhold

AKM ønsker lysregulering på Borupvej

I forbindelse med den igangværende udvidelse af virksomheden på den modsatte side af banen flytter Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) leveringen af kartofler, så den fra kampagnens start i august kommer til at foregå via Borupvej og Myl. Erichsens Vej i stedet for som nu via Herningvej.

AKM har derfor udtrykt ønske om en regulering af krydset Borupvej/Myl. Erichsens Vej med et trebenet signalanlæg, som på et senere tidspunkt kan udvides med et fjerde ben mod nord og svingspor hertil.

På baggrund af tællinger af den nuværende trafik i krydset vurderer Ikast-Brande Kommune, at trafikanter fra Myl. Erichsens Vej vil opleve, at det kan være svært at komme ud fra sidevejen, men at der ikke vil være tale om egentlige kapacitetsproblemer.

Vicekommunaldirektør Flemming Storgaard indstiller på den baggrund, at der i stedet arbejdes videre med etablering af et kanaliseringsanlæg uden signalregulering og uden den sti langs Myl. Erichsens Vej, som også indgår i AKM’s forslag. Dette projekt forventes at kunne gennemføres for 3,3 mio. kr., mens et signalanlæg vil fordyre projektet med en halv mio. og stier langs Myl. Erichsensvej vil koste yderligere 2,5 mio.

Dertil skal lægges prisen for arealanskaffelse, som i givet fald tilstræbes klaret via frivillige aftaler med de berørte grundejere. Alternativt kan dette ske ved ekspropriation, eftersom det ifølge kommunens vurdering er i almenvellets interesse, at trafikafviklingen kan ske hensigtsmæssigt.

Anlægsarbejdet vil tidligst kunne igangsættes til september, men AKM ser hellere, at projektet udskydes til det tidligere forår 2018, da det er den tid på året, det vil medføre færrest gener for AKM og Biomars drift.

Teknik- og miljøudvalget behandler sagen på sit møde i dag, men før det eventuelt bliver endeligt vedtaget, skal det først en tur omkring økonomi- og planudvalget og derefter det samlede byråd, som mødes igen næste gang d. 29. maj.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Biomar
    Biomar

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.