Gå til hovedindhold

Årets erhvervskommune

Henrik Kraglund

Der er i den sidste uge drysset megen stjernestøv ned over borgmesteren i forbindelse med Dansk Industris kåring af Ikast-Brande Kommune som årets erhvervskommune - for syvende gang ud af otte mulige. Men har Kissmeyer nu forstået at dele hæderen med kommunens fremmeste repræsentant for erhvervslivet, nemlig formanden for Erhvervskontaktudvalget, viceborgmester Preben Christensen?

For første gang har Preben Christensen (PC) nemlig ikke kunne deltage i overrækkelsen og den dermed forbundne hæder, idet PC på den allermest sympatiske vis prioriterede sin deltagelse i en kær bekendts begravelse højest.

Men PC´s andel i denne udnævnelse kan næppe overvurderes. Det er og har været et adelsmærke for PC gennem alle hans aktive politiker-år at prioritere erhvervsvirksomhedernes vilkår meget højt for på den måde at skabe basis for øgede indtægter til kommunen til gavn for en række andre opgaver, som en kommune skal varetage.

Hvorfor nævner jeg ovenstående? Dels fordi jeg overhovedet ikke har set viceborgmesterens navn nævnt i omtalerne af kåringen og overrækkelsen, dels fordi jeg ”falder over” en analyse udarbejdet af revisionsvirksomheden Deloitte & Touche og omtalt i en artikel fra erhvervsrådets magasin ”Inforama” fra april 2003, hvor bl.a. kan læses: ”Det er altså lykkedes Brande at vise sit værd med en vækst, der ligger langt over nabokommunernes”.

PC citeres i magasinet for følgende: ”Den bedste markedsføring, vi kan få, er vel, når virksomhederne siger, at vi er en erhvervsvenlig kommune”. Og videre hedder det: ”Vi skal blandt andet sørge for, at der er boliger nok, attraktive byggegrunde, et godt bymiljø, gode pasningsmuligheder, en god ældrepleje og gode skoler”.

Disse udtalelser stammer fra før kommunesammenlægningen, men har stadig en lige så stor gyldighed som dengang. Desværre er kommunen ikke helt så handlekraftig og visionær som før sammenlægningen, hvilket kommer til udtryk ved, at bl.a. antallet af byggegrunde i Brande er fornærmende ringe. Og ikke et ord om skoler (i denne omgang).

PC´s politiske virke synger på sidste vers. Men at hans indsats og engagement for Brande gennem alle årene har været en stærkt medvirkende årsag til den store fremgang i Brande, står lysende klart.

Fælleslisten, som PC i sin tid etablerede som en (partipolitisk) uafhængig liste, er kommet i uvejr. Det er temmelig ulykkeligt for Brande som (center)by, fordi der fremover ikke vil være nogen, som kan kæmpe for Brandes sag med samme tyngde, som PC har kunnet gøre det.

Men det er en helt anden historie og i denne forbindelse mindre væsentligt.

Men vi er mange, som er stolte af DI´s udnævnelse af Ikast-Brande til årets erhvervskommune. Derfor skal der lyde et kæmpestort til lykke til kommunen med kåringen og et helt specielt stort til lykke og tak for indsatsen til viceborgmesteren og formanden for kommunens Erhvervskontaktudvalg, Preben Christensen.

Henrik Kraglund (denne gang som ganske almindelig borger!)

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Bjarne Dueholm (ikke efterprøvet) den man, 11 sep 2017 - 21:41

Tak Henrik.
for et godt og sagligt indspark omkring hvad Preben Christensen har gjort for hele kommunen

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.