Gå til hovedindhold

Åbent brev til teknik og miljøudvalget

Tak til hr. Henrik Engedahl for det politisk korrekte svar. Det er med stor beklagelse at budskabet og indholdet ikke er trængt ind, så jeg prøver igen.

Kommunen/politikerne favoriserer hovedparten af kommunens borgere økonomisk, og det er ganske urimeligt, når man samtidig vil harmonisere kommunen.

Jeg bryder mig ikke om at dit svar bærer præg af at det tidligere udvalg som har ”skylden” og som har haft held til, i ubemærkethed, at lave beslutningerne om de private fællesveje. Og udvalget har efterfølgende, i andre sager, ændret tidligere beslutninger, så det er ikke det, der er problemet, men udelukkende et spørgsmål om politisk vilje, og om de folkevalgte politikere har mod og vil gå borgernes ærinde.

Men sært nok er ændringerne aldrig til borgernes fordel.

Jeg går ud fra at alle borgere betaler ca. det samme i kommuneskat. Og af den går pengene bl.a. til saltning, snerydning, vedligehold af veje, kantsten, fortov og belysning ved kommunevejene. Når skatten er betalt, skal de borgere som bor på private fællesveje, af surt opsparede lommepenge, igen afholde samtlige omkostninger til kommunens private fællesveje.

Man kan ikke rykke hår af en skaldet og i andet regi, ville det hedde konkurrenceforvridning. Det var rart der var lidt til privatforbrug og til det der er sjovere – ligesom de øvrige borgere i kommunen har.

Det kan yderligere få den konsekvens at husene vil rasle ned i pris, hvis ikke de bliver helt usælgelige.

Ved salg af ældre huse kunne det jo være at køber ville starte med at sætte huset i stand. Hvis der oveni det ville komme store regninger til vedligehold af det private vejsystem, så kunne det ruinere køber. Dette er de folkevalgte politikere ligeglade med, eller er I?

Og alt det kalder hr. Henrik Engedahl: en fair tilgang til tingene. Uden at tænke på konsekvenserne. De opstår jo ikke dagen efter en ny udstykning, men på sigt. Politikerne vil gerne have nye tilflyttere til kommunen, men de skal blot passe på hvilke veje de bosætter sig på.

Jeg mener ikke at de skal passe/betale for private fællesveje. Det var bedre at de sætter nye skatteydere i verden og at de skaber sig en karriere der kan give flere skattekroner til kommunen.

Hr. Henrik Engedahl bør, som folkevalgt politiker og borgernes talerør, tage arbejdshandskerne på og sætte opgaven på dagsordenen. Jeg håber ikke al alle de folkevalgte politikere synes om denne urimelige forskelsbehandling af kommunens borgere, og jeg tror heller ikke at alle går ind for diskrimination. Samtlige private fællesveje bør ganske enkelt rulles tilbage til kommuneveje.

Jeg ser frem til svar.

Med venlig hilsen
Svend Åge Andersen
Lindevænget 46
7361 Ejstrupholm

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • camp 21
    camp 21
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • MES
    MES
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Musical
    Søby Musical

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.