Gå til hovedindhold

Åbent brev til borgmester Carsten Kissmeyer

Kære Carsten Kissmeyer.

Vi er en døgnplejefamilie, der har en dreng i døgnpleje.

Han har boet hos os siden han var 8 mdr., og han har ingen kontakt med sin biologiske familie, der bor et sted i Nordjylland.

Han er netop blevet 18 år og er i efterværn hos os, som i øvrigt er bevilget og betales af hjemkommunen, Administrativt er han nu flyttet til Ikast-Brande Kommune, som overtager sagsbehandlingen og herefter videresender regningen til tidligere hjemkommune.

Han går på handelsskole i Ikast (HHX), og har fritidsjob nogle få timer hos vores lokale købmand til tarifmæssig løn.

I den forbindelse har han af uvidenhed gennem skolen søgt SU (som er bevilget).

Hans nye sagsbehandler har imidlertid telefonisk sagt, at han straks skal stoppe SU'en, og han i stedet skal på uddannelsesydelse.

Yderligere har hun meddelt ham, at han skal stoppe med sit fritidsjob eller må tage til takke med 25 kr. I timen, idet resten vil blive modregnet i uddannelsesstøtten, og at han yderligere bliver modregnet i denne støtte, således at han kun må få 2500 kr. pr. måned til sig selv.

Han/vi har arbejdet meget på at bryde hans sociale arv, og han vil ikke være afhængig af sociale foranstaltninger.

Vi vil gerne have en tilkendegivelse fra vores borgelige borgmester for at høre, om det er borgelig / venstrepolitik, at vi skal fastholde unge mennesker i det sociale system, eller vi skal lære dem at blive nyttige samfundsborgere, der vil bidrage til fællesskabet (måske med lidt hjælp i starten), eller vi skal opdrage dem til, at det ikke kan betale sig at passe et arbejde, som han i øvrigt er meget glad for.

Vi mener, vores opgave som plejefamilie indebærer at opdrage og drage omsorg for, at disse børn får et (normalt) liv, og ikke gøre dem afhængige af de sociale hjælpeforanstaltninger og derved bryde den sociale arv.

Med venlig hilsen
Vagn Eriksen
Gyvelvej 4, Ejstrupholm

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.