Skip to main content

Åbent brev til borgmester, byråd og indbyggere

Kære Carsten Kissmeyer, Byråd og medborgere!
Da vi for snart 12 år siden flyttede fra Farum til Brande, var det med visheden om, at det mareridt, vi havde oplevet i vores barndomsby, som på få år blev forvandlet fra en naturskøn perle mellem Furesøen og Farum Sø, til en nærmest ghettoagtig, fattig kommune, under ingen omstændigheder kunne lade sig gøre i det fornuftige, sindige Midtjylland!
"Men ak hvor naivt", det vi ser udvikle sig omkring det planlagte biogasanlæg, de planlagte kartoffelvand/gylletanke med videre er desværre for vort vedkommende et meget klart og tydeligt "deja vu"!
Hvordan kan man tildele retten til at bestemme over Brandes fremtid til en enkelt person?
Hvordan kan man give en privat person retten til entydigt og totalt egoistisk at gå efter egen økonomisk vinding uden hensyntagen til naboer, medborgere, miljø og natur?
Hvordan kan man tillade, at en enkelt person, som oven i købet kalder sig økologisk landmand, gennem mange år har bjerge af plastaffald liggende på åben mark, med nedsivning af gift, forurening af miljø m.v. til følge?
Hvordan kan man tillade, at en landmand/salatproducent ikke rettidigt planlægger fjernelse af plastaffald i forbindelse med denne produktion, vel at mærke inden opstarten af "såkaldt økologisk salat, kål m.v."?
Hvordan kan man i kommunen tillade sig at "overse” disse plastbjerge i klar modstrid med såvel dansk som international lovgivning?
For undertegnede er der en hel klar "rød tråd" fra "plastbjerge" til fejlplacering af biogasanlæg, fra manglende korrekt procedure, fra manglende rettidig information til en svag og elendig ledelse i denne sag fra Ikast -Brande Kommune, som formentlig i lyset af egen succes nu tror, de kan ”gå på vandet.”
Det kan ingen!
Lad nu fornuften sejre - fremtidige generationer skulle gerne have mulighed for at nyde den unikke natur, der er ved Skjern Å!
Tænk langsigtet - der skal naturligvis være plads til alle, også salatdyrkere, men det skal og må ikke være på bekostning af en unik natur, laksen i Skjern Å og fremtidige generationers mulighed for at pleje og videreudvikle genopretningen af Skjern Å og Skjern Ådalen!
Må jeg foreslå, at der bliver oprettet et borgerråd, som i samarbejde med den kommunale ledelse bruger det næste halve år på virkelig at undersøge, hvor man med føje kan placere et sådant anlæg under hensyntagen til Brandes borgere, Brandes natur og ikke mindst Brandes fremtid!
"Den eneste måde at forudsige fremtiden på er have magt og vilje til at skabe fremtiden" - lad os i fællesskab gøre dette!
 
Med venlig hilsen
Knud Thor Larsen
Arvad Møllevej 3
Brande

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Menu
    Menu
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Camping 25
    Camping 25

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.