Af Tina Ostersen

Lad os åbne dørerne for alle i Ikast-Brande kommune. Alle er velkomne, og det er mit klare indtryk, at ingen bliver afvist i døren, tværtimod. Jeg har deltaget i mange byrådsmøder. Her møder jeg unge, ældre, borgere med interesse. Jeg har aldrig oplevet, at nogen er blevet afvist, tværtimod er der altid plads til alle.

Ved fysiske møder kan man følge debatten og mærke stemningen i rummet, også når der er uenighed. Tonen kan godt være skarp men mit indtryk er at alle godt kan tale sammen i ”frokoststuen” bagefter. Det er også demokrati.

Jeg har svært ved at følge argumentet om, at livestreaming automatisk skaber større gennemsigtighed. For gennemsigtighed er der allerede. Man kan møde op. Det er åbent og offentligt.  Derimod er det ikke alle, der har lige let adgang til en livestream. Det kræver, at man kan finde et link på kommunens hjemmeside, og det er ikke nødvendigvis nemt. Nogle kommuner har gjort det besværligt. Andre kræver, at man henter en app. Det er altså ikke en løsning, der favner de svageste. Der er ikke nogen guide til at finde linket, som der er hjælp til at finde byrådssalen.

Så hvem er det egentlig, vi laver livestreamingen for? For dem, der ikke gider rejse sig fra sofaen og køre til mødet?

Erfaringer fra andre kommuner viser, at der er en lille promille der bruger livestreamingen. Og den koster alligevel mellem 90.000 og 130.000 kr. om året, oven i etableringsomkostningerne. Det lyder ikke af meget. Men i 2023 besluttede byrådet at lukke fællesspisning på Brandlundparken og Bavnehøj for mindre beløb end det. Det var heller ikke mange borgere det gik ud over, men jeg er sikker på at det har langt større konsekvenser, i form af ensomhed og færre fællesskaber. Jeg synes vi skal bruge pengene på mennesker. Ikke på teknik.

Jeg tror på, at de bedste møder, er når vi er samlet fysisk. Det giver nærhed, debat og mulighed for at møde hinanden, også uden for byrådssalen. En endnu bedre måde at give mulighed for at følge byrådets arbejde på, er ved at lade byrådet komme rundt i kommunen. Rundt og se og opleve de forskellige skønne steder i vores kommune, og ud til vælgernes nærområder. Det ville bringe demokratiet tættere på borgerne.

Handicaprådet har allerede gode erfaringer med at holde møder ude i virkeligheden. Det håber jeg også, byrådet vil få, og at vi alle sammen kan gøre det til en god tradition fremover. For demokrati skal ikke gemmes bag skærme, men leves der, hvor vi bor.