36 milliarder ekstra skat på drikkevand

Af Jens Arne Thomsen, formand for Brande Vandværk AMBA

Vandselskaberne skal fortsat være malkekøer til at inddrive ekstra skat på vand. Det er den foreløbige konsekvens af en dom afsagt i Østre Landsret. Skat har vurderet, at deres metode til at opkræve skat af vand vil gøre det 36 milliarder kroner dyrere at være familie og virksomheder i Danmark. Det var grunden til, at vandselskaberne stævnede staten; vi måtte desværre konstatere at dommen gik imod forhåbningerne. Det skal dog nævnes, at der ikke var enighed blandt dommerne, og det giver måske grobund for at bringe sagen videre til Højesteret.

Skats beregninger står i skærende kontrast til forligspartiernes intentioner om inddrivelse af ca. 100 millioner kr. pr. år, som Skats model langt overstiger; man undrer sig over, at Skat får lov til at køre sololøb og tilsidesætter oplægget fra regeringen, men man skal måske have nog-le af de penge, man har sløset væk de sidste år tilbage på anden vis.

Jeg tror, mange har en forståelse for en form for beskatning; næsten alt hvad vi beskæftiger os med, er jo pålagt skat og afgifter.

Noget, der dog undrer og harmer os på Brande Vandværk, er, at ovennævnte beskatning kun gælder for forbrugere, der er tilsluttet et vandværk, som udpumper over 200 000 m3 vand årligt, det vil sige ud af 16 vandværker i Ikast-Brande kommune, er der kun 3 vandværker, der er skattepligtige. Det er en uretfærdig skævvridning.

Brande Vandværk foreslog for 3 år siden regeringen, at man hævede den statsafgift på 6,25 kr. pr. m3 vand, som vi betaler i forvejen, med et beløb, der svarer til de 100 millioner kr. man ville inddrive. Det ville ikke give mere administration, blot et andet beløb.

Derved ville alle brugere i Danmark bidrage på lige fod. Man meldte tilbage, at det var en god ide, men derved blev det.

For forbrugere tilsluttet Brande Vandværk betyder beskatningen, at vi de sidste 8 år har betalt 2 millioner kr. i skat; det svarer ca. til 0,35 kr. pr. m3 vand. Det lyder måske ikke af så meget, men det bliver en høj pris sammenlagt med de øvrige afgifter.

Da vi løbende har indbetalt den krævede beskatning, vil den afsagte dom ikke betyde en højere vandpris i Brande. Vi havde dog håbet på tilbagebetaling af en del af den pålignede skat, det fik vi så desværre ikke i første runde.

Hvis man som forbruger i Ikast-Brande kommune bruger ca. 100 m3 vand årligt, er prisen for 1 m3 vand 65 kr., når den er ledt til kloak. Prisen ud af vandværket er 5,50 kr. inkl. skat. Derfra og op til de 65 kr. er afledningsafgift, moms og afgifter.

Kommentarer

Hej Jens Arne Thomsen. Kunne man ikke opdele Brande Vandværk i 2 eller 3 selskaber? Den eneste hindring er da en prop - i de forskellige selskaber, når loven skævvrider, ja så må man indrette sig efter det. Iøvrig burde det da ikke være så vanskelig.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul