Skip to main content

300-400 nye arbejdspladser er på vej til Ikast-Brande Kommune

Det går stærkt med salget af erhvervsjord i Ikast-Brande Kommune.

I løbet af 2023 er der solgt knap 147.000 m2 erhvervsjord. Godt 70.000 m2 er solgt i Pårup og knap 77.000 m2 er solgt i Ikast.

Det er kendetegnende for flere af de virksomheder, som har købt erhvervsgrundene, at de ønsker at samle deres aktiviteter med blandt andet kontor, lager og produktionsfaciliteter, og grundene hertil har de fundet i Ikast-Brande Kommune.

Senest har Bucher Municipal, en af Europas største virksomheder indenfor produktion af slamsugere og fejemaskiner, købt 60.000 m2 i Pårup.

Cater Food, som er en del af Danmarks førende foodservice-grossister med egen kødopskæring og pålægsfabrik, har netop taget første spadestik til et samlet domicil. Cater Food har købt en 40.000 m² stor grund på Europavej i Ikast.

Samlet set er op mod 300-400 nye arbejdspladser på vej i Ikast-Brande Kommune.

- Vi er meget stolte over og glade for, at virksomhederne vælger at placere sig i vores kommune og byder dem naturligvis velkommen, udtaler Ib Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune.

Den store interesse for at købe erhvervsgrunde i Danmarks Grønne Erhvervskommune gør, at Ikast-Brande Kommune planlægger etablering af yderligere arealer i Pårup og Ikast, hvor sidstnævnte betyder, at erhvervsudviklingen nu bevæger sig over på den sydlige side af motorvejen.

- Vi arbejder konstant på at udvide og udvikle vores erhvervsområder. Vi ønsker at have erhvervsgrunde af enhver størrelse og miljøklasse klar, så vi altid kan tilbyde netop dét, som virksomhederne efterspørger, siger Ib Lauritsen.

Politik

Kommentarer

Submitted by Mikael Westen Olsen (not verified) on Tue, 19 Dec 2023 - 11:15

Meget fokus på Ikast. Hvorledes står det til med erhvervsudviklingen i den vigtigste by i kommunen: Brande?

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • camp
    camp
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    19 Nov.

    Foredrag med Bale advokatfirma i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Sognegården i Brande
    20 Nov.

    Kirkekoncert med Duo Zeuthen/Sivebæk

    Arrangør: Eunjiin Ko Dey
    Sted: Brande Kirke
    21 Nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande
    22 Nov.

    Julemarked på Bavnehøj

    Arrangør: Aktivitetscentret Bavnehøj
    Sted: Aktivitetscentret Bavnehøj

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.