Gå til hovedindhold

25-års jubilæum hos Lego

Christian Morsing

Fredag den 24. april er det præcis 25 år siden, Christian Morsing blev ansat i Lego-koncernen.

Christian Morsing blev ansat i 1995 som IT delivery consultant i Global IT og arbejdede i den rolle de første fem år af sin Lego-karriere.

I 2002 flyttede Christian over i en rolle som IT-projektleder, hvor han, gennem en årrække arbejdede med en bred vifte af forskellige globale projekter med ansvar for IT-løsninger og implementering. Heriblandt kan nævnes Legoland-parken i Günzbürg i Tyskland, som blev åbnet i 2002. Under dette projekt var Christian udstationeret i 1½ år. Han var IT-projektleder, da Lego Brand Retail-butikker åbnede i Windsor, Moskva, Köln og Düsseldorf. Derudover var han involveret i outsourcing og senere insourcing af Legos produktion til Flextronics.

Christian var i en periode personlig IT-supporter for Kjeld Kirk Kristiansen, som han hjalp med installation og opsætning af diverse IT-systemer både privat og i forskellige stutterier.

I 2012 flyttede Christian til Manufacturing Design & Implementation, hvor han fortsatte i en rolle som projektleder indenfor støbefabrikker globalt. Hans første projekt var en større ombygning i serviceområdet på Kornmarken-fabrikken. Han blev i 2014 forfremmet til Senior Project Manager.

Da Lego-koncernen byggede sin første fabrik i Monterrey i Mexico, var Christian ligeledes IT-projektleder, og han har siden været tilknyttet flere større projekter på fabrikken. Derfor har fabrikken og medarbejderne i Monterrey en speciel plads i Christians hjerte.

I dag er Christian programleder på et stort ombygningsprojekt på fabrikken og har derfor stadig høj rejseaktivitet til Mexico.

Christian har gennem alle årene udvist stor fleksibilitet i forhold til at rejse ud i verden for at gennemføre projekter. Han er en dedikeret projektleder med et stort netværk i mange afdelinger både i og udenfor Danmark. Han er en person med stærke holdninger, som tør stå ved dem.

Han er gift med Jette, og sammen har parret to sønner: Jesper, som bor i Brande sammen med Mette, og Kasper, som bor i USA sammen med Rikke, samt i alt fire børnebørn. Christian Morsing har i en årrække desuden været formand for Brande Antenneforening.

På grund af Covid-19-situtationen er markeringen af jubilæet udsat til august.

Navne

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • camp 20
    camp 20
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • MES
    MES
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Årets Brandit
    Årets Brandit

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.