Gå til hovedindhold

17-årig svensk pige dømt for drabsforsøg

Domstol

En svensk pige er torsdag blevet fundet skyldig i drabsforsøg. Som 15-årig var hun sammen med en 14-årig svensk pige hyret til at dræbe en mand i Lind nær Herning.

Det var den 10. juni 2024, at den dengang 15-årige svenske pige sammen med en 14-årig landsmand tog til Lind nær Herning for at dræbe en mand på hans hjemmeadresse. Manden var dog ikke hjemme, og missionen mislykkedes derfor. I november 2025 fik Midt- og Vestjyllands Politi pigen udleveret fra Sverige, så hun kunne blive retsforfulgt i Danmark, og i dag, torsdag den 26. marts 2026, ved Retten i Herning faldt dommen så.

Den nu 17-årige pige blev fundet skyldig i ulovlig besiddelse af en skarpladt pistol og i forsøg på manddrab. Retten idømte pigen seks års fængsel. Hun udvises desuden af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Sagen blev gennemført som tilståelsessag.

"Det er en alvorlig sag, når man som et ungt menneske er villig til at tage til et andet land for at slå et menneske ihjel. Det mener anklagemyndigheden skal resultere i en hård straf, og derfor er jeg også tilfreds med dommen", siger anklager Christian Skov Poulsen, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Pigen har siddet varetægtsfængslet siden udleveringen til Danmark. Hun modtog dommen.

I samme sag blev en 29-årig mand tidligere denne måned dømt for drabsforsøg ved at have anstiftet, planlagt og koordineret de to pigers forsøg på at dræbe manden i Lind. Den 29-årige tilstod i retten at have planlagt de svenske pigers tur og ophold i Danmark. Mandens dom lød på seks års ubetinget fængsel.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • MES
    MES
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • camp 20
    camp 20
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.