Gå til hovedindhold

16 procent flere i Region Midtjylland fik seniorpræmie

Penge

Flere borgere i Region Midtjylland arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 2.565 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er 16 procent flere end året før.

Nye tal fra ATP viser, at antallet i Region Midtjylland steg fra 2.212 personer i 2024 til 2.565 i 2025.

For at få den første seniorpræmie skal man som udgangspunkt have arbejdet mindst 1.560 timer i løbet af de første 12 måneder efter folkepensionsalderen – svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen.

”Tallene viser, at der er en stor gruppe borgere i Region Midtjylland, som ikke bare tager enkelte vagter eller arbejder lidt ved siden af pensionen. De fortsætter med at have en ganske betydelig tilknytning til arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen,” siger Maria Damborg Hald, koncerndirektør i ATP - blandt andet med ansvar for udbetaling af Seniorpræmie.

Det samlede beløb, der blev udbetalt i første seniorpræmie i regionen, steg fra 103,0 mio. kroner i 2024 til 123,5 mio. kroner i 2025 – en stigning på knap 20 procent.

Seniorpræmiens udvikling
Seniorpræmien blev indført med virkning fra 1. juli 2019 og årgang 1954 var de første, der kunne modtage seniorpræmien. De første udbetalinger fandt sted i andet halvår af 2020.
I juni 2023 blev det vedtaget, at arbejdsindkomst ikke længere skal modregnes i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Ændringen gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
Det betyder, at folkepensionister i dag kan fortsætte med at arbejde uden at få deres folkepension sat ned på grund af arbejdsindkomsten.

------------------------------------------

Fakta om seniorpræmien

- Seniorpræmien er et skattefrit engangsbeløb til personer, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen.


- Betingelsen for at få præmien er som udgangspunkt, at man skal arbejde mindst 1.560 timer inden for en periode på 12 måneder. Der kan optjenes en præmie både i det første og i det andet år efter folkepensionsalderen.


- I 2025 fik 11.351 personer første års seniorpræmie mod 9.592 i 2024. Der blev udbetalt 546,4 mio. kroner.

- I 2025 fik 6.775 personer anden års seniorpræmie mod 3.378 i 2024. Der blev udbetalt 194,2 mio. kroner.

- I 2026 får man et skattefrit engangsbeløb på 56.327 kr., hvis man arbejder i det første år, efter man er nået folkepensionsalderen og desuden opfylder betingelserne. Arbejder man i det andet år efter folkepensionsalderen, får man et skattefrit engangsbeløb på 33.517 kr.

Om tallene:

Opgørelsen viser, hvilket år seniorpræmien er udbetalt – ikke hvilket år præmien vedrører. Hvis en borger eksempelvis får seniorpræmie for 2023 udbetalt med tilbagevirkende kraft i 2024, vil den indgå i 2024-tallet. Den geografiske placering er baseret på modtagerens nuværende bopæl. Afdøde og personer bosat i udlandet indgår ikke i tallene.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • camp40
    camp40
  • Takkeannonce Jonna
    Takkeannonce Jonna
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • SIM Brande
    SIM Brande

    Kalender

    01 okt.

    Indendørs aktiviteter i SIM

    Arrangør: SIM i Brande
    Sted: Brande Hallerne
    01 okt.

    SIM starter indendørs aktiviteter

    Arrangør: SIM Brande
    Sted: Brande Hallerne
    01 okt.

    Steen Madsen, Pårup Kro fortæller om livet som krovært

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    03 okt.

    Lyserød lørdag i Brande

    Arrangør: Brande City og Kræftens Bekæmpelse
    Sted: Storegade 34 (det gule hus)
    05 okt.

    Sangaften i Uhre Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre
    Sted: Uhre Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.