Gå til hovedindhold

Welcon i stort amerikansk samarbejde

Tårnproducenten Welcon i Svindbæk mellem Give og Brande skal bidrage til opførelsen af den første amerikanske fabrik til produktion af havvindmølletårne.

Det er New York State Energy Research and Development Authority (NYSERDA), der har valgt Equinor's forslag om at opføre fabrikken på havnen i Albany. Canadiske Marmen og danske Welcon skal deltage i projektet, som er den største enkeltstående investering i vedvarende energi i USA til dato. De to virksomheder underskrev tilbage i december 2019 en samarbejdsaftale om udvikling af havvindmølleprojekter i USA, og opførelsen af fabrikken er det første meget håndgribelige resultat af aftalen.

Fabrikken, der er projekteret i samarbejde med Marmen, Welcon og havnen i Albany, skal producere havvindmølletårne og ”transition pieces” (overgangsstykker, der bruges til at fastgøre vindmølletårnene til fundamentet, red.). Fabrikken vil betyde op til 350 nye arbejdspladser i New York og vil desuden få en positiv indflydelse på Marmens og Welcons aktiviteter. Projektet, som sættes i gang i år, vil medføre investeringer i størrelsesordenen hundreder af millioner dollars, og fabrikken forventes klar til produktion af vindmølletårne i slutningen af 2023.

Læs Welcons bestyrelsesformand, Carsten Pedersens, kommentarer til planerne i denne uges udgave af Focus Ikast-Brande.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Juletræstænding
    Juletræstænding
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp46
    camp46
  • Julemarked i Blåhøj
    Julemarked i Blåhøj
  • Gert Knudsen
    Gert Knudsen
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen

    Kalender

    12 nov.

    Foredrag i Højskoleforeningen med Flemming Kloster Poulsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    13 nov.

    Juletræet i Brande tændes

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby
    14 nov.

    Julemarked i Blåhøj

    Arrangør: Blåhøj IF
    Sted: Blåhøj Hallen
    19 nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Bestyrelsen Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Hallen
    20 nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Henrik Møller Kjær

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne Hal C

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.