Gå til hovedindhold

Vi synger kommunen sammen igen!

I 2010 fik Pia Stræde Palmelund, Remisen Brande, den ide at det ville være sjovt at få samlet alle kor i Ikast-Brande kommune til en fælles syng sammen dag.

Den gang var alle kor i kommunen inviteret, og ca. 350 sangere havde arbejdet intenst for at få styr på stemmer og noder.

I 2022 fik Den Totale Dekadence, Ikast, Ekkokoret, Engesvang og Hærvejskoret, Nørre Snede, ideen om at arbejde videre på dette projekt.

Det blev til 3 flotte koncerter i Quben, Ikast, Kulturhuset, Engesvang og i Nørre Snede skole.

Nu er der igen blevet planlagt et arrangement, hvor også Brande Koret er med.

Det bliver så en oplevelse med ca. 150 sangere, der allerede er godt i gang med forberedelserne til koncerterne.

Arrangørerne er de fire kor i fællesskab, og titlen er stadig »Vi synger kommunen sammen«.

Den 3. oktober finder koncerten sted i Quben i Ikast-Brande Gymnasium og den 8. oktober er der koncert i Remisen Brande.

Programmet er i støbeskeen, og planen er at korene synger 4 numre sammen. Det er et potpourri med det bedste af Andrew Lloyd Webber. »Mandalay« Med musik af E. Winkel. Kiplings tekst oversat af K. F. Møller. »Høstvise« (Vejen hjem var mørk og lang), en rigtig romantisk efterårssang med musik af Erna Tauro og tekst af Tove Jansson. Samtidig har man fundet plads til en af de sange, som var med i den første koncert. Nemlig »Heden« med tekst af Jesper Kallesøe og med musik af Erik Sommer.

Der vil også være indslag af korene, hvor hvert kor synger nogle af deres egne sange.

Der er lagt op til en aften med gode melodier, og velforberedte kor, som nok skal være klar til at man får en god oplevelse.

Forsalg af billetter kan allerede nu ske på Remisen Brandes programside. Der er forsalg til begge koncerter.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Camp35
    Camp35
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.