Gå til hovedindhold

Vi skal også have et seniorbofællesskab i Brande

Tina Ostersen

Af Tina Ostersen, byrådskandidat for Dansk Folkeparti

Min vision for et godt sted at bo, når børnene er flyttet ud.

Den ledige grund, der tidligere har huset Præstelundskolen, er en oplagt placering til et seniorbofællesskab centralt i Brande.

Et seniorbofællesskab for alle. Der er dog to krav for at få en lejlighed. 1: Du/I skal være fyldt 50 år 2: Du/I må ikke have hjemmeboende børn. Hvis disse to krav er opfyldt, er der adgang til et fællesskab, der bygger på godt naboskab og nære relationer. Her er det muligt at være sig selv, men ikke ensom. Her er der rum og inspiration til at mødes om sociale aktiviteter, både planlagt og spontant.

Et seniorbofællesskab hvor du får dit eget private hjem, men også en masse fælles faciliteter som en direkte forlængelse af dit eget hjem.  Fællesrum med siddepladser til et større antal og køkken, så det er muligt at lave fællesspisning med naboerne, eller holde fødselsdag for hele familien.

Her er gæsteværelser, der gør at det er muligt at invitere venner, børn eller børnebørn på besøg med overnatning.

Her er værksted og hobbyrum, så det fortsat er muligt at sætte ting i stand, lappe en cykel eller udfolde dig kreativt, uden at have alt værktøjet i din egen lejlighed. Her er mulighed for at dyrke dine interesser i godt selskab, og måske inspirere andre, eller at blive inspireret af andre.

Her er der fællesarealer både ude og inde med mulighed for dels at være sammen, men også at være sig selv. 

Fællesskabet er vigtigt. For mennesker der er aktive og sociale, har langt mindre risiko for at blive syge, og lever ofte længere. Du har stadig din egen lejlighed, så det er også muligt at være helt privat. Fællesskab er noget der opstår, og ikke noget der kommer af sig selv, og derfor er du som beboer også indstillet på at mødes med andre mennesker, og kan sammen bygge fællesskabet.

Her er lejlighederne bygget seniorvenligt, så det er muligt at bo her i mange år, men der er ikke tale om handicap- eller plejeboliger. Din private bolig er mindre en du er vant til, men det er i fællesområderne livet leves, som er med til at gøre seniorbofællesskab stort, og her livet leves.

Det er her man flytter ind når børnene er fløjet fra reden, og boligen er blevet for stor. Her slipper du for vedligehold, slå græsplænen og klippe hækken, medmindre du gerne vil give en hånd med. Her får du muligheden for at bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

Når du er klar til at give din store bolig videre til en ny familie, kan du flytte ind i Brandes nye seniorbofællesskab.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • camp 36
    camp 36
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Agroland
    Agroland
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.