Af Dina Raabjerg, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

Vantro var den følelse, jeg sad med, da der var politisk debat på Højskolen i Brande. For helt åbenlyse problemer på vores skoleområde blev nærmest fejet til side som ikke-eksisterende.

Henrik Kraglund mente, at vores skoler ligger ok med hensyn til karakterer, når man ser på, hvordan vores befolkning er sammensat; for man kan ikke sammenligne os med Nordsjælland, hvor børn har en større ballast med hjemmefra. Lars Lyhne bakkede det op med, at man sagtens kan blive en dygtig medarbejder med karakteren 03. Og han fortsatte med at sige, at nu havde han lige haft en flok unge til køreprøve. De havde alle diagnoser, men ”de skal jo nok blive til noget alligevel”.

Den tilgang kalder jeg at ”lade stå til”.

Faktum er, at eleverne i Ikast-Brande i seneste opgørelse afslutter folkeskolen med karakteren 6,7 i gennemsnit. Det er det suverænt laveste, når man sammenligner med vores naboer Silkeborg, Horsens, Hedensted, Viborg, Herning, Billund og Vejle. Og borgerne dér ligner altså vores.

Karakterer er ikke alt. Men vi ligger også i bund ift. vores naboer, når der måles på trivsel. Og når vi samtidig oplever, at et stigende antal unge (knap 20 %) ikke kommer videre i uddannelse efter folkeskolen, så mener jeg faktisk, at vi svigter som kommune.

Vi har samtidig en stigning på over 200 % over 10 år i antal unge med diagnoser fx angst. Det er dobbelt så meget som landet som helhed. Udgifterne til skoleområdet er steget med ca. 35 % i samme periode. Men pengene er ikke gået til en bedre folkeskole, idet antal børn pr. klasse er steget og resultater forringet.

Jeg finder udviklingen bekymrende. Og fortsætter den i samme hast, får vi store sociale og økonomiske problemer i vores kommune. Første skridt er at erkende, der er et problem. Først derefter kan vi gøre noget for at vende udviklingen. Vi skal ville en forandring.