Aldrig tidligere er andelen af ældre i den nordiske befolkning steget så hurtigt. Det lægger et stigende pres på de nordiske velfærdssystemer. I princippet vil alle Nordens 1.300 kommuner have en aldrende befolkning i 2045. Det viser rapporten State of the Nordic Region fra forskningsinstituttet Nordregio.

- Vi har aldrig været så gamle i Norden, som vi er nu, og vi bliver ældre i hastigt tempo. Samtidig er der meget at lære af regioner og kommuner, som i længere tid har kæmpet med disse udfordringer, siger Thomas Niedomysl, forskningsdirektør ved Nordregio.

Historisk lave fødselstal

En forklaring på den hurtige aldring af Nordens befolkning er, at fertiliteten også ligger på et historisk lavt niveau. I alle nordiske lande er det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde langt under 2,1, som er det niveau der kræves for, at en befolkning kan opretholde sin størrelse over tid uden indvandring. Stadig flere er barnløse, og blandt mænd er stigningen størst.

I Danmark er fødselstallet 1,47. Finland har det laveste fødselstal med 1,25 børn pr. kvinde, mens Island har det højeste med 1,56 børn pr. kvinde (tal fra 2024).

- Faldende fertilitet er en tendens, der kan spores tilbage til omkring 2010, og sandheden er, at forskningen endnu ikke præcist ved hvorfor, siger Thomas Niedomysl.

Aldrende befolkning får økonomiske og sociale konsekvenser

Når der fødes færre børn samtidig med, at vi lever længere, betyder det, at Norden får en større ældre befolkning. Og nu sker det i rekordfart. Det er særligt tydeligt i Finland, men alle kommuner og regioner i Norden må forberede sig på en virkelighed med stadig flere ældre indbyggere.

Det påvirker også den såkaldte forsørgerkvote, som måler forholdet mellem personer i afhængighedsalderen (børn eller ældre) og den arbejdsdygtige befolkning. Den nuværende udvikling betyder, at presset på den arbejdsdygtige befolkning øges. Færre i job skal forsørge flere afhængige.

- En befolkning, der ældes i rekordfart, øger presset på de velfærdsmodeller, der findes i mange nordiske lande. Det kan også få tydelige politiske konsekvenser, når stadig større vælgergrupper er ældre, siger Thomas Niedomysl.