Venstre har kandidaterne klar til byråds- og regionsrådsvalget

Onsdag den 23. april var Venstres medlemmer i Ikast-Brande Kommune inviteret til at godkende opstillingen af kandidater til efterårets valg til byrådet.
Det blev til en liste med foreløbigt 13 kandidater med hjemsted bredt rundt i kommunen.
Borgmester Ib Lauritsen er glad for resultatet:
”Vi står med et rigtig fint hold, som nu skal til at varme op til valgkamp i efteråret. Byrådspolitik er også lokalpolitik, så det er vigtigt for os at vi har gode kandidater så bredt rundt i kommunen som muligt. Der er stadig et par ledige pladser, som vi skal have fyldt ud, men vi er rigtig fortrøstningsfulde for nuværende”.
Til byrådsvalget er følgende opstillet:
Borgmester Ib Lauritsen, Gert Bækgaard, Isenvad, Søren Christiansen Nørre-Snede, Erik Ellehammer Brande, Henrik Engedahl, Bording, Johnny Hessellund, Ikast, Palle Høj, Ikast, Laila Leerholm, Ikast, Lars Lyhne, Brande,
Marianne Oksbjerre, Brande, Kim Schjermer, Gludsted, Andreas Würtz, Ikast og Thomas Østergaard, Ikast.
Til regionsrådsvalget er Henrik Engedahl opstillet for Venstre i Ikast-Brande.
Tilføj kommentar