Gå til hovedindhold

Velkommen i baghjulet

I fredagens udgave af Ekstra Bladet kunne man læse historien om uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens besøg hos Give Stålspær mandag d. 21. september, et besøg bl.a. Brande Bladet dækkede.

Ekstra Bladet har valgt at kæde det faktum, at den ene af virksomheden 2 ejere, Torben Larsen, er fætter til ministeren sammen med en sag om en vindmøllepark, hvor Esben Lunde Larsen tidligere på året stillede spørgsmål til daværende transportminister Magnus Heunicke og på den baggrund beskyldes for at pleje egne og familiære økonomiske interesser.

At Torben og Esben Lunde Larsen er beslægtet med hinanden burde dog ikke komme som den store overraskelse, eftersom Brande Bladets reportage fra besøget for næsten 2 måneder siden bl.a. omtalte netop det faktum:

http://www.swiflet.com/brandebladet/bb/260/2/

På Ekstra Bladets hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:

Esben Lunde: Brande Bladet vidste alt

Esben Lunde har ikke ønsket at give interview om det officielle besøg hos fætteren.

Men i en mail skriver uddannelsesministeren: ’Give Stålspær var en af tre virksomheder, jeg besøgte i Brande den 21. september. Derudover også KMC og Bestseller. Give Stålspær er interessant, fordi de tager et socialt ansvar og har flere lærlinge, end virksomheder af den størrelse normalt har. Det er en del af regeringens politik, at også virksomheder skal vise samfundssind.’

’Som det fremgår af Brande Bladets dækning af mit besøg, har jeg været helt åben om min relation til min fætter, Torben Larsen, der er den ene af to ejere af Give Stålspær. Det er jeg sikker på, at de journalister, der var med på turen, kan bekræfte.

Det blev også nævnt i en af artiklerne om besøget i Brande.’

Ekstra Bladet anfører desuden, at Esben Lunde Larsen optrådte i en række lokale medier, hvor han som uddannelsesminister gav interview foran fabrikkens enorme logo på fabriksfacaden. Her må der være tale om verdens korteste række, eftersom det kun var den regionale tv-station TV Syd, der fandt det nødvendigt at filme ministeren med virksomhedens facade i baggrunden.

Udover besøget hos Give Stålspær besøgte Esben Lunde Larsen som nævnt også KMC og Bestseller, inden han afsluttede dagen med et besøg på borgmesterkontoret i Ikast hos partifællen Carsten Kissmeyer.

Det er i øvrigt ikke første gang, den københavnske formiddagsavis har haft glæde af at læse den lokale ugeavis: Tidligere på året viderebragte avisen historien om, at den tidligere FCM-træner Glen Riddersholm havde fået nyt job som træner i Brande IF.

Dengang tog det dog kun formiddagsavisen et døgn at videreformidle historien; til gengæld glemte man ved den lejlighed at oplyse, hvor man havde historien fra..

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • BGU
    BGU
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Cut 31
    Cut 31
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.