Gå til hovedindhold

Vejkirker slår dørene op: Oplev historien og roen i Ikast-Brande

Blåhøj Kirke

Sommeren er højsæson for udflugter, og over hele landet slår hundredvis af kirker dørene op. I Ikast-Brande Kommune inviterer flere lokale kirker indenfor til gratis kultur- og historieoplevelser som en del af den landsdækkende ordning ”Vejkirker”.

Af Peder Fenger

Når turen går rundt i det lokale sommerland, behøver man ikke at lede længe efter et unikt stop. Blandt de mere end 400 åbne kirker på landsplan finder man nemlig lokale perler som Blåhøj Kirke, Ejstrup Kirke, Nørre Snede Kirke, Isenvad Kirke og den arkitektonisk moderne Fonnesbæk Kirke.

De åbne døre giver både turister og lokale mulighed for gratis at træde indenfor og opleve alt fra historisk kirkekunst til enestående arkitektur – eller blot finde et stille øjebliks eftertanke.

"Vejkirkerne giver mulighed for at opleve Danmark på en anden måde. Mange kører forbi kirkerne hver dag uden at kende historierne bag," fortæller Sille Fusager, der er ansvarlig for Kirkefondets Vejkirkeordning.

For at gøre det nemt at finde vej, kan man bruge det digitale kort på www.vejkirker.dk. Her kan man søge efter kirker i nærheden, se åbningstider og tjekke faciliteter.

Mange vejkirker ligger tæt på cykel- og vandreruter, og flere steder tilbydes der praktiske faciliteter til cyklister, såsom vandpåfyldning og cykelpumper. Uanset om man er på cykel, i bil eller på gåben, er de lokale vejkirker det oplagte stop på sommerens udflugter.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Camp35
    Camp35
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • BGU
    BGU
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • AJ Ruden
    AJ Ruden

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.