Gå til hovedindhold

Vækst i kerneforretningen sikrer tilfredsstillende årsregnskab

Vestjysk Bank realiserede i 2022 et resultat før skat på 604 mio. kroner. Bestyrelsen foreslår for første gang i 15 år at udbetale udbytte til bankens aktionærer. Regnskabet er samlet set tilfredsstillende og positivt påvirket af vækst i bankens grundlæggende drift.

- Det er et tilfredsstillende resultat, ikke mindst set i lyset af, at både forbrugere, virksomheder og de finansielle markeder er præget af usikkerhed. Vi er især tilfredse med, at kundernes forretningsomfang med banken fortsat er stigende, og at vores kunders kreditsituation generelt er sund, udtaler bankens adm. direktør, Jan Ulsø Madsen.  

Banken har i 2022 nettotilbageført nedskrivninger på udlån og tilgodehavender på 101 mio. kroner mod 20 mio. kroner i 2021. På trods heraf er det ledelsesmæssige skøn øget til 380 mio. kroner, hvilket svarer til 2,3 % af bankens udlån. Derudover har banken fortsat stort fokus på omkostningsudviklingen. Omkostningsprocenten er således faldet til 58,7 mod 65,3 i 2021 eksklusive kursreguleringer og følger den lagte plan. De faktuelle omkostninger er også faldet i 2022.

Mens kerneforretningen udvikler sig godt, har banken i 2022 konstateret negative kursreguleringer på 151 mio. kroner på bankens egenbeholdning af obligationer som følge af det stigende renteniveau. Bankens egenkapital forrentes med 10,7 % i 2022.

Bankens bestyrelse foreslår for første gang i 15 år at udbetale udbytte til aktionærerne på 0,11 kroner pr. aktie. Forslaget skal endelig vedtages på bankens ordinære generalforsamling den 9. marts.

Banken forventer i 2023 en stigning i resultatet før skat i niveauet 650-725 mio. kroner. Situationen med krig i Ukraine og udviklingen i rente- og inflationsniveauerne øger usikkerheden.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp44
    camp44
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre

    Kalender

    29 okt.

    Halloween og By Night i Brande

    Arrangør: Brande City - Detail
    Sted: Brandes butikker!
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    31 okt.

    Lys i mørket - halloween i Brande Kirke

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.