Det er trist at være borger i Ikast-Brande Kommune og være vidne til politikere i byrådet, som i sagen om neurofeedback, for det første tilsidesætter lederes kompetencer og dømmekraft. For det andet, sår mistillid til loyale medarbejdere, som brænder for at hjælpe unge og deres familier til en bedre tilværelse. For det tredje, sår tvivl om børn og unges positive oplevelser. Og endelig for det fjerde, blander sig i professionelt personales metodefrihed.

Opstart af neurofeedback i Familiehuset og på skoler er naturligvis ikke noget, der er “sket natten over”, men derimod en beslutning, der er modnet efter mange og lange overvejelser mellem ledere og interesserede medarbejdere, med det eneste formål at have et ekstra stykke værktøj i værktøjskassen til, bedst muligt, at hjælpe børn, unge og deres familier.

Når neurofeedback har fået så stort omfang, som det har i Familiehuset, så er det fordi tilbagemeldingerne fra familierne har været meget positive, og fordi neurofeedback oftest har været anvendt sammen med f.eks. familiebehandling og støttekontaktpersonordning. Langt de fleste børn og unge og deres forældre har oplevet positive forandringer og større livsglæde.

Den positive effekt på børnene og de unge, har motiveret ansatte i Familiehuset til, i privat regi, også at ville hjælpe andre. Det er, som bekendt, ikke forbudt.

At antyde andet er ikke værdigt for personer, som borgere i Ikast-Brande Kommune har fundet værdige til at bestride et tillidserhverv som byrådspolitiker.

Min vurdering er, at de politikere, der har stemt for nedlukning af neurofeedback, har gjort alt for lidt ud af at undersøge metode, indsats og effekt i samarbejde med ledere, uddannet personale og involverede familier.

Ole Rye Christensen

Peter Svinths Vej 46

Engesvang