Gå til hovedindhold

Ung ulv trafikdræbt i Midtjylland

En ung ulv blev onsdag eftermiddag påkørt og dræbt på en landevej sydvest for Silkeborg. Ulven blev bragt til Naturhistorisk Museum i Aarhus og er siden blevet obduceret på Københavns Universitet, hvor veterinærpatologerne fastslår, at den blev dræbt på stedet.

Dræbt på stedet

Sidst på eftermiddagen onsdag d. 29. januar 2025 blev en ung ulv påkørt af en bil på en landevej sydvest for Silkeborg. Hændelsen blev kort efter indrapporteret af den bagvedkørende bilist til Den Nationale Ulveovervågning.

Den døde ulv blev samme aften afhentet af en af Naturstyrelsens ulvekonsulenter og bragt til Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor lederen af Den Nationale Ulveovervågning Kent Olsen tog over og indleverede den til obduktion på Københavns Universitet.

Torsdag d. 30. januar blev ulven obduceret af veterinærpatologer ved Patologivagten på Københavns Universitet. Veterinærpatolog Tim Kåre Jensen fra Patologivagten fastslår, at dyret utvivlsomt er dødt af de læsioner, det har fået under påkørslen.

Det var et sundt, flot og velnæret dyr i god kondition, som er blevet dræbt øjeblikkelig ved at blive påkørt af et køretøj. Det er tydeligvis et rent trafikdrab, for der var ingen sygdomstegn og absolut heller ingen tegn på anskydning, beretter veterinærpatolog Tim Kåre Jensen.

Ulven vejede 39,5 kg og var ved normalt huld. Dens maveindhold vejede godt 1,5 kg og bestod af en blanding af knogler, hud, hår og kød fra hjortevildt.

I Nørlund-reviret, hvor ulven blev kørt ned, lever et ulvepar, som sidste år i maj fik mindst fem hvalpe. Den trafikdræbte ulv er med stor sandsynlighed én af de fem.

Foto: Naturhistorisk Museum i Aarhus.

 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • camp34
    camp34
  • Blåhøj El
    Blåhøj El

    Kalender

    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj
    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.