Gå til hovedindhold

"Undskyld – vi regnede forkert!"

Så simpelt kunne denne sag have været landet.

Af Rune Lyager og Lotte Stoltenborg, byrådsmedlemmer for Fælleslisten

”Vi tog fejl. Vi havde troet, at Artiums brug af Brande Hallerne blev kompenseret rimeligt i den halaftale, der blev lavet i 2015. Brande Hallerne har nu gjort os opmærksomme på, at den nuværende brug langt, langt overstiger tilskuddet til de 2 haller, som jf. principperne for gældende halaftale er stillet til rådighed for skoleeleverne i Brande. Det skal vi have rettet op på”.

Sådan kunne vi have løst denne henvendelse fra Brande Hallerne. Det skete blot ikke.

Siden juni har Brande Hallerne banket på den politiske dør. Først da de trak i håndbremsen og sagde nej til at underskrive den kommende samarbejdsaftale, kom der politisk bevågenhed på problemet.

Flere politikere har følt, at de har fået en pistol for panden. Måske er det omvendt?

Sagen eskalerede, skolen og foreningerne blev orienteret om, at hvis samarbejdsaftalen ikke blev underskrevet, ville de blive flyttet til andre egnede lokaler i kommunen.

Hvor blev dialogen af?

Kære byrådskolleger: Lad os anerkende problemet.

Brande Hallen bruges i dag så meget af Artiums elever, at hallen ikke kompenseres rimeligt i rammerne af den nuværende halaftale. Derfor bør der laves en aftale, der tager højde for det udvidede samarbejde mellem Brande Hallen og Artium.

Der er endnu tid til at gøre det rigtige. Lad os finde en vej at gå sammen. Visionen om, at Artiums elever skal have glæde af hallen, er unik og nødvendig, og det skal vi som byråd selvfølgelig sikre rammerne for.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp34
    camp34
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • BGU
    BGU
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.