Ude af pokalturneringen
Én drøm – Én chance – Én vinder er slogan for DBU Pokalen.
Onsdag d. 28/10 gæstede Brande Oldboys kunstgræs tæppet i Horsens for at møde de gule fra Horsens fS i Landspokal turneringen i +40 rækken.
Hjemmeholdet Horsens havde udtaget et meget stærkt hold til aftenens kamp og med over 1000 Superliga/divisions kampe på CV’et blev det også en svær kamp for de grønne fra Brande Oldboys.
Brande kom lidt skidt fra start, om det skyldes at deres sidste kamp var for en måned siden, vides ikke. Efter 3 minutter kom Horsens allerede foran med 1-0 da deres angriber tog chancen ude fra siden af feltet, som målmand Lars Poulsen kun lige kunne få hænderne på inden den gik i mål. Midt i første halvleg blev det til 2-0 til Horsens, desværre efter et ærgerligt boldtab fra Brande holdet, og det bliver straffet på dette niveau.
Herefter arbejdede Brande sig mere og mere ind i kampen og fik flere gange langt et godt pres højt oppe på banen, og det udløste også en reducering efter 25 min, da bolden ender ved Lars Duedahl og med et flot skud fra Duen, sejler den ind over Horsens legendariske målmand Søren Jochumsen til 2-1, som også blev pause stillingen.
Anden halvleg var nok ca 10 min gammel, da endnu et dumt boldtab desværre også fik konsekvenser. Tidligere AC Horsens profil Søren Friis takkede for gaven og efter et træk placerede han bolden med venstre skøjten helt oppe i målhjørnet fra ca. 25 mtr. afstand uden chance for Brandes målmand.
Herefter havde Brande flere gode forsøg ved blandt andet Funder og Summe, men den sidste skarphed manglede lige.
I de døende sekunder af kampen fik Horsens et frispark på kanten af feltet, som de også udnyttede så kamp resultatet endte med 4-1 til Horsens fS, som hermed er videre til næste runde i pokal turneringen.
Man of the match i kampen blev maskinen i forsvaret Michael Kristensen aka Tyr.
Holdets sidste kamp er torsdag d. 5. november på hjemmebane mod VB i den almindelig turnering, hvor Brande med en sejr kan snuppe 1. pladsen tilbage.
