Det var meningen, at 2025 skulle være året, hvor teknologien rykkede ind på plejecentrene for at sikre beboernes privatliv og forebygge voldsepisoder. Men virkeligheden rammer nu de politiske ambitioner med en kold økonomisk klud. En ny sag, der lander på bordet hos Sundheds- og Ældreudvalget den 6. maj, afslører, at det oprindelige budget er milevidt fra målet. Spørgsmålet er nu: Skal pengene retur i kassen, eller skal vi nøjes med en halv løsning?

Af Peder Fenger

Baggrunden for projektet er ikke blot et ønske om moderne komfort, men en direkte konsekvens af en barsk virkelighed. En rundspørge fra TV2 har vist, at fire ud af fem kommuner oplever voldsepisoder mellem beboere, fordi demente borgere forvilder sig ind i forkerte lejligheder.

I Ikast-Brande er det ikke blot statistik. I 2024 resulterede en uanmodet gæst på en stue i en voldsepisode mellem to beboere og en arbejdsskade til en ansat. Episoden udløste et besøg fra Arbejdstilsynet og et krav om en handleplan. Alligevel står tre ud af fire planlagte plejecentre nu til at blive forbigået.

Da budgetforliget for 2025-2029 blev indgået, afsatte man 2,467 millioner kroner til elektroniske dørlåse på Engparken, Kærmindeparken, Solbakken og Rolighedsparken. Planen byggede på en forventning om, at beboerne selv kunne finansiere en del via dispositionsfonden og huslejestigninger.

Men juraen og bygningernes stand har spændt ben. Det er ikke lovligt at hente pengene i de ældres opsparede midler, og de gamle bygninger kræver langt dyrere installationer end først antaget. Administrationen vurderer nu, at det vil koste over 12 millioner kroner at sikre alle fire centre – næsten fem gange det afsatte beløb.

Direktøren for Voksenområdet præsenterer nu politikerne for et benhårdt valg. Da de teknologiske mirakelløsninger, man håbede på for seks måneder siden, ikke er blevet billigere, står man tilbage med to reelle modeller:

Ingen af de fire plejecentre får låse. Sikkerheden forbliver som i dag, og personalet skal fortsat bruge op mod 9 % mindre tid hos de ældre (grundet tidligere besparelser) på at agere "dørvogtere".

Brug alle pengene på Solbakken. Det er her, budgettet rækker, selvom de bygningsmæssige udfordringer og behovet reelt er større på Engparken og Rolighedsparken.

Det er værd at bemærke, at ønsket om dørlåse ikke kun handler om beboernes privatliv. Med et reduceret fremmøde på 9 % i 2024 er personalet presset til det yderste. Elektroniske låse skulle frigive tid og reducere konfliktniveauet.

Hvis Byrådet vælger model 2, vil beboerne på Solbakken kunne sove trygt bag låste døre, mens beboerne på de tre øvrige centre må vente på en tillægsbevilling på over 9 millioner kroner, som der i øjeblikket ikke er udsigt til.

Sagen behandles i Sundheds- og Ældreudvalget den 6. maj, før den lander til endelig afgørelse i Byrådet den 18. maj. Her skal politikerne beslutte, om de vil lappe på et hullet projekt, eller om de tør investere i den fulde tryghed for alle kommunens plejehjemsbeboere.