Transportabelt sandblæsningsanlæg udbrændte totalt

Vejen mellem Fasterholt og Arnborg var her til morgen spærret i ca. 1½ time p.g.a. en brand i et transportabelt sandblæsningsanlæg.

Lastbilen med anlægget kom kørende ad Arnborgvej mod Fasterholt, da den pludselig brød i brand kort før den nåede til Fasterholt.

Brandfolkene fra Falck i Brande blev alarmeret kl. 8.34, og da de nåede frem til stedet mødte de en lastbil totalt omspændt af flammer.

Anlægget indeholder bl.a. en stor dieseltank, som sammen med diverse gummislanger m.v. gav god næring til branden. Desuden omfatter anlægget en trykluftbeholder, som udgør en eksplosionsfare, hvis den overophedes, så de to tanke blev forsøgt kølet ned med vand samtidig med, at branden blev slukket, forklarer indsatsleder Jan Johnsen, der også måtte have fat i Herning Kommunes miljøvagt, som skulle vurdere de eventuelle påvirkninger af området omkring den udbrændte lastbil.

Kort efter kl. 10 blev vejen igen åbnet i den ene vejbane, så stedet skal passeres med forsigtighed.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul