Tillykke med budgetforliget – men borgerne fortjener hele regnestykket
Af Bruno Ostenfeldt Jensen
Tillykke med budgetforliget.
Et bredt budgetforlig giver ro om kommunens økonomi, og der er flere gode prioriteringer, som fortjener anerkendelse. Men bred enighed må ikke betyde, at vi holder op med at stille kritiske spørgsmål til tallene, indholdet og de problemer, der fortsat ikke er løst.
Forliget fremhæver, at budgettet allerede er forøget med cirka 125 mio. kr. Det kan let lyde som et meget stort nyt velfærdsløft. Men dokumentet oplyser selv, at beløbet blandt andet dækker lønfremskrivninger, demografipuljer og budgettilpasninger.
Det er nødvendige penge, hvis det eksisterende serviceniveau skal fastholdes. Men det er ikke 125 mio. kr. i nye politiske initiativer.
De særskilte driftsudvidelser i forhold til basisbudgettet udgør ifølge forligets egen tabel:
13,05 mio. kr. i 2027
17,10 mio. kr. i 2028
14,55 mio. kr. i 2029
14,75 mio. kr. i 2030
Det er disse beløb, der mest præcist viser det nye politiske løft af driften.
Der er gode og konkrete initiativer.
Folkeskolens almenområde får 3 mio. kr. årligt. Otte somatiske plejehjemspladser på Østervang genåbnes, når Bellisbo står færdigt. To pladser på Engparken genåbnes. Børneterapien på Lysholt får 400.000 kr. årligt, og der afsættes 800.000 kr. årligt til en ændret praksis på hjælpemiddelområdet.
Det er reelle prioriteringer, som kan gøre en forskel.
SKOLERNE: TRE MILLIONER – MEN TIL HVAD?
Anvendelsen af skolernes 3 mio. kr. er endnu ikke fastlagt. Forliget siger selv, at den mere specifikke anvendelse til løft af faglighed og trivsel først skal drøftes i fagudvalget og byrådet.
Derfor ved elever, forældre og medarbejdere endnu ikke, om pengene skal anvendes på flere voksne i klasserne, AKT, PPR, tolærerordninger eller andre indsatser.
Bevillingen er konkret. Indholdet er det endnu ikke.
I budgetforliget for 2026 blev der også afsat 3 mio. kr. årligt til en pulje, der primært skulle anvendes på det almene skoleområde. Puljen skulle efterfølgende udmøntes ved en byrådsbeslutning.
Derfor bør forligspartierne fremlægge et præcist regnskab:
Hvad blev skolepengene fra budget 2026 konkret brugt til? Hvor meget nåede helt ud i undervisningen? Gav pengene flere voksne, bedre støtte til børn i mistrivsel, mindre fravær eller bedre faglige resultater?
Og hvad skal de nye 3 mio. kr. konkret finansiere?
En bevilling er ikke i sig selv et resultat. Resultatet opstår først, når pengene kan mærkes af børnene, lærerne og forældrene.
MINIMUMSNORMERINGER: BETINGEDE MILLIONER ER IKKE UDMØNTET VELFÆRD
På dagtilbudsområdet er der i basisbudgettet afsat 25,2 mio. kr. til minimumsnormeringer. Ifølge forliget har staten kun finansieret omtrent halvdelen.
Der er desuden fundet 10 mio. kr. til at afhjælpe udfordringen. Men forliget fastslår, at beløbet er betinget og først kan anvendes efter en ny byrådsbeslutning.
De 10 mio. kr. må derfor ikke fremstilles som et allerede gennemført og frigivet velfærdsløft.
Der er forskel på en endelig bevilling og en betinget pulje, som først kan anvendes efter endnu en politisk beslutning.
ÆLDREOMRÅDET: GODE TILTAG, MEN FLERE UBESVAREDE SPØRGSMÅL
På ældreområdet er det positivt, at flere plejehjemspladser genåbnes.
Tilbygningen ved Bøgildlund med 24 boliger fastholdes, og der er afsat netto 8 mio. kr. i 2027 og 27 mio. kr. i 2028.
Men de afledte driftsudgifter skal først beregnes og indarbejdes som en teknisk korrektion fra 2029. Anlægsbeslutningen er dermed truffet, før den fulde fremtidige drift fremgår af forliget.
Muligheden for flere pladser på Solbakken skal undersøges. Det er positivt, men der er endnu hverken truffet beslutning om åbning eller afsat en særskilt bevilling til pladserne.
Dybdalsparken i Engesvang får heller ikke en konkret afgørelse. Der står alene, at der ønskes en snarlig afklaring af fremtiden.
Der er ingen dato, ingen særskilt bevilling og ingen beslutning om, hvad der konkret skal ske. Efter flere års usikkerhed burde ordet “snarlig” følges af en tidsfrist og en tydelig politisk retning.
Der afsættes også 200.000 kr. årligt til en ansøgningspulje med fokus på mad og samværsaktiviteter. Det er et sympatisk initiativ, men det er en mindre aktivitetspulje – ikke et generelt løft af madkvaliteten, bemandingen eller tiden til nærvær på kommunens plejehjem.
Der skal desuden udarbejdes en analyse af transportmuligheder for borgere, som ikke selv kan komme til kommunens sygeplejeklinikker. Analysen skal forelægges i andet kvartal 2027.
Det er godt, at problemet anerkendes. Men budgetforliget sikrer en analyse – ikke en færdig og finansieret transportordning.
PSYKIATRI OG HANDICAP: NORGESGADE ER STADIG IKKE EN FÆRDIG LØSNING
Det vil være forkert at påstå, at psykiatri- og handicapområdet er glemt.
Der er konkrete bevillinger til Lysholt, Engparken og hjælpemiddelområdet. Det skal anerkendes.
Norgesgade har imidlertid været på den politiske dagsorden gennem de seneste fem budgetprocesser. I budgetforliget for 2026 blev der afsat 250.000 kr. til endnu en analyse, og drøftelserne om Mestrings- og Læringshuset skulle genoptages.
Nu afsættes en anlægspulje på 4 mio. kr. i 2027 og 13 mio. kr. i 2028. De 17 mio. kr. er et konkret fremskridt.
Men pengene er ikke det samme som en færdig løsning.
Budgetforliget fastlægger fortsat ikke klart:
Den endelige udformning af projektet
Den samlede tidsplan
Hvor alle berørte brugere skal være
Hvad alternative faciliteter vil koste
Hvordan eventuelle yderligere udgifter skal finansieres
Forligets egen note erkender, at der kan være udgifter forbundet med at sikre andre faciliteter til brugerne. På den del lover man foreløbig dialog med de berørte.
Efter fem budgetprocesser burde borgere, brugere, pårørende og medarbejdere have fået en samlet plan med indhold, tidsplan og finansiering.
Forliget indeholder heller ikke særskilt beskrevne nye initiativer vedrørende akut psykiatrisk hjælp, lange ventetider, efterværn eller den vanskelige overgang ved det 18. år.
Det betyder ikke, at der ikke allerede anvendes penge på områderne i basisbudgettet. Men der fremgår ikke nye, konkrete initiativer på disse områder af selve budgetforliget.
ANLÆG: STORE BELØB, MEN IKKE ALT ER FORDELT
På anlægssiden investeres der betydeligt i blandt andet skoler, dagtilbud, idrætsfaciliteter, veje, broer, fortove og trafiksikkerhed.
Der afsættes blandt andet midler til skolerenovering i Engesvang og Ejstrupholm, faglokaler, Dalgasskolen, dagtilbud i Ikast, Nørre Snede Hallen, Bording Hallen, Engesvang Hallen, hal 4 i Ikast, Ikast Svømmecenter, cykelstier, broer, fortove og signalanlæg.
Det er positivt.
Men nogle projekter er betingede, og flere af de største beløb ligger i de senere overslagsår. En placering i et overslagsår er ikke det samme som en færdig bevilling, et gennemarbejdet projekt eller en garanti for gennemførelse.
Indledningen siger, at der afsættes 130 mio. kr. til anlæg i 2027 “og i overslagsårene”. Det stemmer ikke præcist med forligets egen tabel, der viser:
130 mio. kr. i 2027
130 mio. kr. i 2028
100 mio. kr. i 2029
100 mio. kr. i 2030
Anlægsniveauet er altså ikke 130 mio. kr. i alle overslagsårene. Indledningens formulering burde have været mere præcis.
Samtidig står der betydelige beløb i Byrådets anlægspulje:
3,25 mio. kr. i 2027
18 mio. kr. i 2028
66,6 mio. kr. i 2029
32,85 mio. kr. i 2030
Det giver byrådet politisk fleksibilitet. Men det betyder også, at en betydelig del af anlægsrammen endnu ikke er fordelt på konkrete og navngivne projekter.
Borgerne kan derfor ikke se, hvilke lokalområder eller anlæg der ender med at få de mange millioner.
MILJØKONTROL: HVOR ER LÆRINGEN FRA ULKÆR OG REMMEVEJ?
På anlægssiden afsættes 2,5 mio. kr. årligt til DK2020-klimaindsatser. Det er en konkret prioritering.
Men klimaindsatser er ikke det samme som miljøtilsyn, vandprøver, kontrol med tilladelser og juridisk kvalitetssikring.
I Ulkær blev sagen om grundvandssænkningen hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er en konkret anledning til at undersøge, om kommunen har tilstrækkelige ressourcer til undersøgelser, dokumentation, vandprøver og kontrol med vilkårene i omfattende miljøsager.
En politianmeldelse er ikke i sig selv bevis for, at nogen har begået noget strafbart. Det skal de relevante myndigheder afgøre. Men hele forløbet viser behovet for grundige undersøgelser, dokumentation og tydelig myndighedskontrol.
På Remmevej har kommunen behandlet en kompleks sag om allerede udførte anlæg, efterfølgende lovliggørelse og beskyttet § 3-natur. Det politiske flertal valgte på centrale punkter en anden vej end administrationens anbefaling.
Netop når politikerne vælger at gå imod administrationens faglige indstilling, skal det juridiske og naturfaglige grundlag være særligt solidt og gennemskueligt.
Planafdelingen tilføres midlertidigt 700.000 kr. i både 2027 og 2028. Det kan styrke planarbejdet, men planlægning er ikke det samme som miljøtilsyn og kontrol med, om tilladelser og naturregler bliver overholdt.
Jeg kan ikke finde en særskilt navngiven driftsudvidelse til miljøtilsyn, vandprøver, kontrol med tilladelser eller juridisk og naturfaglig kvalitetssikring i budgetforliget.
Hvor er den synlige læring fra Ulkær og Remmevej?
ADMINISTRATIONEN: HVOR BLEV BESPARELSERNE AF?
Henrik Engedahl har tidligere rejst spørgsmålet om, hvor pengene til nye prioriteringer skal komme fra, og har blandt andet peget på administrationen som et område, der bør undersøges.
Det er et relevant spørgsmål.
Men i budgetforligets oversigt over driftsudvidelser og besparelser kan jeg ikke finde en særskilt navngiven driftsbesparelse på den almindelige administration.
Der er anlægsposter vedrørende en masterplan for administrationsbygninger og forventede salgsindtægter. Det er ikke det samme som dokumenterede, varige driftsbesparelser på administrationen.
Hvis der kan findes ekstra millioner gennem mindre bureaukrati, færre administrative lag eller en mere effektiv organisering, bør borgerne kunne se beløbet, beslutningen og konsekvenserne direkte i budgettet.
Kunne nogle af disse millioner være blevet brugt på skolerne, psykiatrien, handicapområdet eller en stærkere miljøkontrol?
Det spørgsmål forsvinder ikke, fordi alle partier har skrevet under.
GÆLDSAFVIKLING: EN RESERVATION – IKKE EN AFSLUTTET BESLUTNING
Der reserveres 40 mio. kr. til gældsafvikling i 2027.
Det kan være økonomisk fornuftigt. Men den endelige beslutning om, hvilke gældsposter der skal afvikles, træffes først i begyndelsen af 2027.
Forliget indeholder ikke en nærmere beregning af indfrielseskurser, omkostninger og den forventede rentebesparelse. De 40 mio. kr. er derfor på nuværende tidspunkt en reservation og ikke en afsluttet gældsafvikling.
ENIGHED FRITAGER IKKE FORLIGSPARTIERNE FOR AT SVARE
Så ja – tillykke med et bredt budgetforlig og med de gode, konkrete prioriteringer, der faktisk er fundet penge til.
Men et bredt forlig må ikke gøre budgettet hævet over kritik.
Vi skal skelne mellem:
Nye penge og tekniske reguleringer
En bevilling og en betinget pulje
En beslutning og en analyse
Et konkret projekt og en hensigtserklæring
En placering i et overslagsår og en garanti for gennemførelse
Der er gode elementer i budgettet. Men der er også store spørgsmål, som endnu en gang skubbes videre til nye analyser, drøftelser og senere beslutninger.
Jeg anerkender det, der er besluttet.
Men jeg kommer ikke til at kalde problemerne løst, før borgerne kan se den konkrete løsning, tidsplanen og den nødvendige finansiering.
