Gå til hovedindhold

Tag godt imod dem

På internettet og i landsdækkende medier huserer en voldsom debat om de mange mennesker der i øjeblikket flygter fra krig og fattigdom i Nordafrika og Mellemøsten. Nogen af dem vil utvivlsomt ende i Danmark og en del af disse vil blive fordelt blandt kommunerne. I 2015 vil Ikast-Brande modtage ca. 80 flygtninge. Jeg har reflekteret lidt over, hvad det vil betyde for vores lokalsamfund.

Jeg er vokset op i Brande. Min nabo var en flygtningefamilie fra Bosnien. Min genbo var en flygtningefamilie fra Somalia. Jeg har gået i klasse med en afghansk flygtning, og på min skole var der efterkommere af tamilske og kurdiske flygtninge. Når jeg tænker tilbage, husker jeg dem ikke som marginaliserede i etniske grupper. De var bare en del af min barndom på samme præmisser som mine etnisk danske venner.

Jeg har altid set Brande som en by med diversitet. Branditterne har i generationer haft ry for at have svært ved at tage imod nye beboere, vi er meget stolte af vores rødder, men alligevel har det været muligt at integrere flygtninge og indvandrere, så de er blevet en del af vores by på lige fod med os andre.

Der er mange integrationsfremmende initiativer i Brande, selvom de dog ikke nødvendigvis er oprettede med henblik på integration af flygtninge. Her kan eksempelvis nævnes taekwondo-klubben, som jeg ved mange afghanere har været med i. Det har været ganske succesfuldt, og de har vundet mange turneringer verden over. Jeg ved også, at Brande Højskole har danskundervisning for tosprogede, hvilket i høj grad må siges at være integrationsfremmende.

Hvis man vil hjælpe, kan man kontakte Røde Kors. Herigennem er det f.eks. muligt at blive kontaktperson for en flygtning i kommunen eller at blive frivillig på asylcenteret i Thyregod. Det har jeg været, og det var yderst givende.

I de fleste kommuner landet over, bl.a. Herning og Vejle, findes der ”Venligboerne”-grupper, som laver forskellige arrangementer for flygtninge for at bygge bro mellem de forskellige kulturer. Dette findes endnu ikke i Ikast-Brande.

Jeg flytter snart fra byen, og kan derfor ikke være med til at iværksætte noget. Jeg vil derfor gerne opfordre andre til at tage initiativ til dette.

Hvad end man vælger at gøre, er det mit håb, at de flygtninge der kommer hertil i løbet af dette år bliver mødt med venlighed, rummelighed, tillid og tolerance. Vi har mere tilfælles end det der skiller os ad.

Lea Kielsholm
Brande

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.