Gå til hovedindhold

Svømmede 45 kilometer for at hjælpe flygtninge

Eleverne på Midtjysk Efterskole svømmede, spinnede og malede sig til et stort flot beløb til indsamlingen til fordel for flygtninge.

Det kan gå stærkt, når en gruppe teenagere først har fået en idé. Mandag morgen holdt lærer Charlotte Møller et lille oplæg for eleverne på Midtjysk Efterskole. Det tog udgangspunkt i de mange historier om flygtninge og migranter, som kommer til Europa fra blandt andet Syrien.

Oplægget tændte en gruppe piger, og da de hørte, at der skulle være landsindsamling på tv om søndagen, gik de straks i aktion.

- Vi kunne da ikke bare sidde der. Flygtningene er i en forfærdelig situation, og her var der en mulighed for at hjælpe, fortæller en af pigerne Nikoline Romlund Lej.

- Ja, vi kan ikke bare fokusere på os selv hele tiden, vi må også tænke på andre, tilføjer Malene Kronborg Sahl.

De nu i alt fire piger holdt et møde med læreren, og i løbet af kort tid havde de fået banket en indsamling op. Omdrejningspunktet var, at alle eleverne skulle deltage aktivt. Nogle skulle svømme, andre spinne og atter andre lave kunst. Så var det bare med at finde nogle som ville sponsorere aktiviteterne.

Og det var der mange, der ville. Mest selvfølgelig forældrene, men også personalet og skolen bidrog.

- Vi fandt også på, at alle elever nogle dage skulle spise for lidt mindre, end de plejer. Vi skar lidt i madbudgettet, og de penge er også gået til indsamlingen, siger Malene.

Pigerne havde ventet en del modstand fra kammeraterne. Men den udeblev. I stedet har de fået ros og anerkendelse.

- Mange syntes, det var sejt, siger Nikoline.

Og så fik de eleverne i sving. Eksempelvis svømmede to drenge syv kilometer på en time, og i alt svømmede ca. 20 elever 45 kilometer i skolens egen svømmehal. Hver kilometer indbragte et beløb til indsamlingen fra de forskellige sponsorer.

Mens nogle tog livtag med det våde element, var der andre, der svedte på skolens spinning-cykler, og andre som malede malerier i kunstlokalet. Da det endelig resultat kunne gøres op, stod der pludselig 13.625 kr., som kunne sendes ind til indsamlingen.

Det var nogle stolte elever, der om aftenen kunne se deres efterskole som den eneste efterskole på skiltet i fjernsynet.

- Resultatet var langt mere, end vi havde ventet, siger pigerne, som efterfølgende har fået anerkendende bemærkninger fra folk i og omkring Ejstrupholm.

Og pigerne er klar til atter at gå i aktion, når der til næste år er Danmarksindsamling.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Cut 31
    Cut 31
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • BGU
    BGU
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.