Gå til hovedindhold

Street Art tiltrækker stadig turister

StreetArt

Af Anne-Marie Pedersen

Det er 5 uger siden, at der var Street Art Festival i Brande. Siden har der dagligt været mennesker på torvet og rundt i byen, for at se den farverige kunst.

Kunstformen formår at tiltrække folk fra nær og fjern og her, fem uger efter på en torsdag, møder Brande Bladets udsendte turister fra både Herning, Vejle og Holstebro, som alle er taget til Brande for det se og opleve de internationale kunstværker.

Nogle af turisterne er gengangere, andre oplever det for første gang. Alle har dog det til fælles, at de er helt sikre på de kommer igen.

For Berit og Alfred Christensen fra Holstebro er det blevet en tradition at tage til Brande og opleve Street Art.

- Vi er kommet i mange år. Udover Street Art, så er vi også rundt og se gavlmalerierne og så plejer vi at nyde vores frokost her på en af de forskellige cafeer, lyder det fra Berit og Alfred, som i år har taget deres datter, Heidi Bødstrup, og barnebarn, Alfred Bødstrup, med på turen.

Heidi Bødstrup, som ser Street Art for første gang, er meget imponeret.

- Det er spændende og utrolig godt lavet. Så jeg kommer da helt sikkert igen, smiler Heidi.

Fra Vejle er Dorte Jensen taget til Brande med mand og børnebørn.

- Det er 2. gang, at vi er her. Det er en god og sjov dag sammen med vores børnebørn. Vi ser på kunsten og så spiser vi frokost på Cafe Noa. Vores børnebørn elsker selv at tegne og er faktisk rigtig gode til det. Så måske de kan få lidt inspiration fra Street Art, fortæller Dorte Jensen.

Torvehandlerne i Brande kan også mærke der er mange turister.

Ifølge Lone Kirkeby fra Hvide Sande Røgeri, så er det tydeligt at, at der er mange turister.

- Det er godt for byen, men det er ikke noget vi salgsmæssigt mærker meget til. Alt efter hvor langt turisterne har at køre hjem, så er det de færreste, der køber frisk fisk med i denne varme. Men vi er rigtig glade for at Torvehandlen er flyttet herom, fremfor N.I. Møllers plads. Her er bare mere liv og vi er mere synlige overfor vores kunder, så det er vi glade for, lyder det fra Lone Kirkeby.

 

3 generationer til Street Art i Brande. Fra venstre er det Heidi Bødstrup, Berit Christensen og Alfred Christensen med barnebarnet Pelle Christensen på armen. Foto: Anne-Marie Pedersen

 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Agroland
    Agroland
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Camp 37
    Camp 37
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.