Gå til hovedindhold

Stor politiaktion i Skarrild-området

Politiet var omkring kl. 18 mandag aften massivt til stede på en adresse i Skarrild-området, hvor en 23-årig mand angiveligt havde fremsat trusler om at slå to personer ihjel. Der blev både sendt indsatsleder og anholdelsesgruppe til adressen, da man ikke vidste, hvilke våben manden var i besiddelse af.

Efter et stykke tid blev manden kaldt ud, hvilket ifølge politiassistent Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning skete uden større dramatik. Inden betjentene kunne ransage adressen, måtte de dog først anholde yderligere to personer på adressen; en 64-årig mand blev anholdt kl. 22.40, og en 55-årig kvinde med tilknytning til den 23-årige blev anholdt et kvarter senere. Begge blev i øvrigt løsladt igen et par timer senere uden at have været taget med på politistationen.

På adressen fandt politiet en hel del våben: 2 haglgeværer, 2 gammeldags forladere, 2 signalpistoler samt 8-10 såkaldte blankvåben (sværd, macheter og lignende). Det hele blev konfiskeret og taget med på stationen ligesom den 23-årige, der måtte overnatte i detentionen, inden han skulle afhøres om episoden tirsdag formiddag.

Bent Smedegaard kan dog allerede inden afhøringen oplyse, at manden både vil blive sigtet for trusler på livet og for at have overtrådt våbenloven; det sidste vil de to andre personer, som kortvarigt var anholdt mandag aften, formentlig også blive, oplyser han videre.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • camp44
    camp44

    Kalender

    29 okt.

    Halloween og By Night i Brande

    Arrangør: Brande City - Detail
    Sted: Brandes butikker!
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.