Staten og regeringen svigter med Kærshovedgård

Jakob Kjærsgaard

Af Jakob Kjærsgaard, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Vestjyllands storkreds.

Siden Kærshovedgård i 2016 blev oprettet for at supplere udrejsecenter Sjælsmark, har der ikke været meget andet end problemer med det sted. I dag er der endda en frygt for en radikalisering af beboerne, og hverken politiet eller PET har fået besked om, at flere udlændinge som har været under mistanke. Det er dybt bekymrende! Man prøver at spise naboerne af med en mindre økonomisk kompensation, men hvad hjælper det, når ens hus bliver usælgeligt, og ens tryghed forsvinder? For slet ikke at tale om retsfølelse!

De andre partier deler den generelle bekymring, men hvad vil de faktisk gøre, for at komme problemet til livs? Fra dem er der kun ord, men ingen handling.

I Dansk Folkeparti har vi sat flere ting til afstemning i Folketinget, for at give ro til borgerne nær Kærshovedgård. Vi har stemt for at komme ud af de konventioner, som forhindre os i at sende de kriminelle udlændinge på Kærshovedgård ud, men de andre partier stemte nej.

Vi fik i Folketinget gennemført en plan for at oprette et udrejsecenter på den øde ø Lindholm, som skulle tage imod de kriminelle beboere på Kærshovedgård. Det hele var planlagt og finansieret, men bedst som det skulle starte kom den nye socialdemokratiske regering og droppede planen, uden nogen grund. I Dansk Folkeparti har vi løsninger på Kærshovedgård-problemet, og vi er villige til at få dem gennemført. Hvad har de andre partier? Tænk over det, når du sætter dit kryds d. 1. november.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul