Puljeinddeling med perspektiver

I oktober var det 22 år siden, Brande IF’s førstehold senest kunne fejre en oprykning. Dengang vendte holdet efter et enkelt år i Jyllandsserien tilbage til Danmarksserien, men siden har pilen efter mange års ophold her peget nedad, og siden 2007 har klubben spillet i serie 1. Her er det 3 gange blevet til andenpladser, men måske bliver det i 2014, at man endelig kan lade champagnepropperne springe som tegn på oprykning.
Ovenpå den netop afsluttede sæsons flotte spil og pointhøst ser puljeinddelingen til den kommende sæson i hvert fald ikke afskrækkende ud. Grindsted, Varde, Ikast FS og Ikast KFUM er alle gengangere fra forrige sæson, og dertil kommer de 2 oprykkere fra serie 2, Tarm og Tarp. Modstanderen i premieren d. 5. april bliver Holstebro-forstadsholdet Mejrup, som sluttede på femtepladsen i deres serie 1-pulje, så umiddelbart synes mulighederne for en topplacering til Brande at være til stede.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul