EIF/NSG op i serie 3

Siden januar 2014 har der været senior klubsamarbejde mellem EIF og NSG med et hold i serie 4 samt i serie 5. Samarbejdet er kommet rigtig fint fra start med fin opbakning fra spillerne og ikke mindst en kæmpe indsats af de to trænere, John Kvistgaard og Christian Søndergaard.
Serie 4 holdet har spillet rigtig fint hele foråret, og med 12 sejre og kun 2 nederlag i hele sæsonen, kunne holdet allerede i næstsidste spillerunde sikre sig oprykning til serie 3.
Sæsonens sidste kamp blev spillet i søndags på hjemmebane i Nørre Snede mod Give Fremad. Og med oprykningen i hus inden kampen var der lagt op til en festdag på Nørre Snede Stadion.
Mange var mødt op for at støtte drengene i deres sidste kamp, og det flotte fremmøde blev belønnet med en flot start af EIF/NSG. Allerede efter 3 minutter headede Kristoffer Kvistgaard sikkert bolden i målet til 1-0, og efter 7 minutter var det Mads Østergaard, der havde den afgørende pande på og fik bragt EIF/NSG foran 2-0.
Herefter faldt tempoet i kampen, og resten af halvlegen var spillet meget lige.
Om EIF/NSG havde taget forskud på glæderne vides ikke, men det var uden tvivl Give, der kom bedst ud til 2. halvleg. 9 minutter inde i 2. halvleg fik Give reduceret til 1-2, og 5 minutter senere stod der 2-2. Et kort øjeblik lignede det den totale nedtur til EIF/NSG, men heldigvis fik drengene hevet sig selv op i nakken.
Kim Pedersen i målet havde nogle gode redninger, og efter 70 minutters spil kunne Mads Østergaard igen sparke bolden i mål til 3-2.
Som afslutning på kampen, fik EIF/NSG et frispark lige udenfor feltet, som Anders Meldgaard Andersen sikkert sendte i kassen til slutresultatet 4-2.
Det flotte resultat og oprykningen kunne herefter fejres på traditionel vis med champagne, jubel og træneren, der blev kastet op i luften.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul