Debutanternes aften

Hele 4 debutanter kom i spil, da Brande IF's kraftigt foryngede serie 1-mandskab fredag aften indledte sæsonen med en udesejr på 5-3 over Grindsteds oprykkere.
Allerede inden der var spillet 10 minutter førte gæsterne 2-0 på mål af Jonas Østergaard og Kasper Sørensen. Grindsted fik reduceret, men omkring den halve time gjorde Patrick S. Nielsen det til pausestillingen 1-3.
Først et lille kvarter før tid var der igen arbejde til nummermanden, da en af debutanterne, Andreas Thomsen, som er kommet fra Thyregod, gjorde det til 4-1.
5 minutter senere reducerede hjemmeholdet igen, men BIF's bedste, Andreas Thomsen, svarede straks igen med endnu et pletskud, inden Grindsted få minutter før tid gjorde det til slutresultatet 3-5.
Onsdag aften tager Brande imod et andet oprykkerhold, Give, der har flere tidligere BIF-spillere i truppen og kommer til Brande Stadion med 2 etmålsnederlag i bagagen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul