Selvom Ikast-Brande Kommune samlet set oplever positiv vækst, afslører nye tal markante interne ændringer. Væksten samler sig om få byer, mens landdistrikterne og Brande bakker.

Af Peder Fenger

Ikast-Brande Kommune har i årevis befundet sig i en stærk, overordnet vækstkurve. Med en markant befolkningstilvækst på 1,6 % alene i 2022 og en samlet tilgang på mere end 2.850 indbyggere siden kommunesammenlægningen i 2007, har den samlede kommune slået sin position fast som en af Midtjyllands vækstmotorer.

Nye tal fra Danmarks Statistik for perioden 2022 til 2026 afslører dog, at det internt i kommunen foregår i to vidt forskellige hastigheder. Væksten samler sig massivt i Ikast og pendlervenlige områder, mens landdistrikterne og mindre bysamfund står i stampe – og hvor Brande oplever tilbagegang.

Mens Brande i årene fra 2010 til 2022 udviste en stærk fremgang på over 8 %, viser tallene for 2022 til 2026 en tydelig ændring. Befolkningstallet i Brande er i denne fireårige periode faldet med 160 indbyggere (fra 7.449 til 7.289).

Omvendt brager kommunens største by, Ikast, frem. Tager man Tulstrup med, tæller området nu over 17.600 indbyggere. Samtidig fortsætter de pendlervenlige stations- og motorvejsbyer deres stabile vækst: Engesvang vokser med 145 indbyggere (fra 2.060 til 2.205), Bording lægger 66 nye indbyggere til (fra 2.389 til 2.455), og Ejstrupholm stiger med 36 indbyggere (fra 1.696 til 1.732).

I kommunens mindre landsbyer fortsætter den langsigtede udslusning. Selvom enkelte lokalsamfund som Gludsted (+7) og Uhre (+4) fastholder en beskeden fremgang, står flere af de mindre byer over for vedvarende fald. Klovborg er faldet fra 514 til 503 indbyggere, mens Hampen, Blåhøj og Isenvad ligeledes har tabt terræn de seneste fire år.

Historisk har befolkningen i kommunens landdistrikter oplevet et samlet fald på over 6 %, og tendensen skaber en stigende aldersmæssig skævvridning.

Den markante ændring i til- og fraflytningen stiller Ikast-Brande Kommune over for væsentlige administrative udfordringer, der mærkes på tværs af hele den kommunale velfærd. Den megen tilstrømning til vækstbyer som Ikast, Engesvang og Bording skaber et akut behov for investeringer i både skoler og daginstitutioner, mens det faldende børnetal i landdistrikterne omvendt lægger et tungt pres på det lokale elevgrundlag.

Denne udvikling rammer også landsbyernes lokalmiljø hårdt, da den vedvarende fraflytning gradvist udhuler grundlaget for det lokale foreningsliv og truer de sidste tilbageværende nærbutikker. Samtidig stiger gennemsnitsalderen i de tyndere befolkede områder, hvilket øger de kommunale udgifter til ældrepleje og medfører markant mere kørsel for at opretholde de kommunale tilbud i landdistrikterne.

Udviklingen understreger, at selvom den samlede kommunale vækst er positiv, kræver balancen mellem hovedbyerne, pendlerbyerne og landsbyerne fortsat tæt politisk og strategisk opmærksomhed.