Gå til hovedindhold

Sparekassen gør sig klar til børsnotering

Den Jyske Sparekasse har gennem de seneste år arbejdet med muligheden for at få børsnoteret sparekassen. På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 12. december 2017 gav repræsentantskabet deres principgodkendelse af, at sparekassen kan blive omdannet til aktieselskab med efterfølgende børsnotering.

– I bestyrelsen er vi meget glade for repræsentantskabets entydige opbakning, så vi kan fortsætte arbejdet med at gøre sparekassen klar til børsnotering. Det har været en lang proces at nå hertil, men med principgodkendelsen har vi taget et stort skridt på vejen mod børsnoteringen ultimo 2018, fortæller bestyrelsesformand Sejer Mortensen.

Baggrunden for Den Jyske Sparekasses planer om at blive børsnoteret er et ønske om at sikre en stærk kapitalbase til fortsat at udvikle sparekassen som et lokalt pengeinstitut, der er en aktiv del af og bakker op om lokalsamfundet. Samtidig vil sparekassen stå bedre over for fremtidige forandringer og udfordringer – både i sektoren og i markedet generelt. I forbindelse med børsnoteringen forventer sparekassen at få refinansieret sin nuværende hybride og supplerende kapital med en bedre og billigere kapitalstruktur. Endvidere vil sparekassen gerne imødekomme garanternes ønske om, at kapitalen til enhver tid skal være omsættelig.

At børsnoteringen af Den Jyske Sparekasse er blevet fremrykket fra 1. kvartal af 2019 til ultimo 2018 skyldes, at sparekassen har oplevet, at omverdenen har vist en positiv interesse for planerne om at blive børsnoteret. Resultatet for 1. halvår af 2017 var det bedste i sparekassens 145 års lange historie, og sparekassen forventer også i 2017 at leve op til det budgetterede. Det samlede resultat for 2017 forventes dog at være i den lave ende af det udmeldte spænd på 100-130 mio. kr. grundet ekstraordinære IT-omkostninger.

– Det er glædeligt, at sparekassens resultater og udvikling nu gør, at der er positive indikationer i markedet på refinansiering af sparekassens hybride kernekapital. Det er årsagen til, at bestyrelsen har vurderet, at det vil være fordelagtigt for såvel sparekassen som garanter og øvrige interessenter at fremrykke børsnoteringen, udtaler adm. direktør Claus E. Petersen.

Den Jyske Sparekasses omdannelse til aktieselskab skal endeligt vedtages på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i april 2018.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Malerfirmaet Peter O.
    Malerfirmaet Peter O.
  • Birkebæk
    Birkebæk
  • Camping
    Camping
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande IF
    Brande IF
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Kroket
    Kroket
  • Brande City
    Brande City
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Fælleslisten
    Fælleslisten
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    21 mar.

    Forårsopvisning i BGU

    Arrangør: BGU Brande Gymnastik- og Ungdomsforening
    Sted: Brande Hallerne
    21 mar.

    Teaterspirerne opfører Pipi Langstrømpe

    Arrangør: Teater Kompagniet Brande
    Sted: Urban Street Zone, Mylius Erichsensvej 93, Brande
    23 mar.

    Krocket i SIM - åbent hus

    Arrangør: SIM
    Sted: Brande Stadion, Ågade 16 i Brande
    23 mar.

    Generalforsamling i BGU

    Arrangør: Brande Gymnastik- og Ungdomsforening
    Sted: Brande Hallerne - kælderen
    25 mar.

    Nordisk gæstebud og generalforsamling i Foreningen Norden

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Sognegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.