Gå til hovedindhold

Sparekasse med overskud

Resultatet for 1. halvår 2014 lever op til Den Jyske Sparekasses forventninger.
Sparekassens resultat for 1. halvår af 2014 svarer til budgettet og før skat ender på 59,2 mio. kr. mod -98,5 mio. kr. for samme periode i 2013. En tid som var udfordrende for Den Jyske Sparekasse - blandt andet på grund af Finanstilsynets besøg og de nedskrivninger, som besøget medførte.
Sparekassens kunder er fortsat tilbageholdende med at optage lån og øge forbruget. Som følge heraf er netto rente- og gebyrindtægter faldet ca. 6% sammenlignet med halvåret 2013. Til gengæld er udgifter til personale og administration faldet med ca. 5%. Det skyldes et stort fokus på udgiftssiden samt den reduktion på personalesiden, som sparekassen foretog sidste år, der først nu slår fuldt igennem.
Kursgevinsterne er markant højere i forhold til halvåret 2013 og blandt andet påvirket af salget af Nets aktier samt højere kurser for visse finansielle sektoraktier. Nedskrivningerne er reduceret med ca. 40%, men er dog fortsat på et højt niveau.
- Forbedrede økonomiske vilkår og mildere vinde generelt, især inden for visse produktionsgrene af landbruget, har påvirket sparekassens halvårsresultat positivt. Fortsætter de blidere vinde og bliver de måske til mere direkte medvind, vil det smitte af på vores kunders lyst og evne til at øge investeringsomfanget og forbruget, udtaler ordførende direktør Claus E. Petersen og fortsætter:
- Finanstilsynets opjustering af hektarpriserne, som i sparekassens markedsområde ligger i intervallet 0 til 15.000 kr., sender først og fremmest et signal om en konjunkturmæssig vending. Dernæst påvirker det den enkelte landmands kapitalopgørelse positivt.
- Landbrugets driftsudvikling og begyndende konsolidering vil være en afgørende faktor for sparekassen, da vi traditionelt har en stor eksponering mod branchen. Vi går derfor ind i andet halvår 2014 med en forsigtig optimisme, slutter Claus E. Petersen.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Brande Hallerne
    Brande Hallerne
  • Agroland
    Agroland
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Brande Dagligstue
    Brande Dagligstue
  • camp38
    camp38

    Kalender

    25 sep.

    Indvielse af Brandes Dagligstue

    Arrangør: Dok Arends - Det Gamle Sygehus
    Sted: Dr. Arendsvej 1, Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke
    01 okt.

    SIM starter indendørs aktiviteter

    Arrangør: SIM Brande
    Sted: Brande Hallerne
    01 okt.

    Steen Madsen, Pårup Kro fortæller om livet som krovært

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    07 okt.

    Den Gode Politiske Samtale

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.