Af Villy Guldbrand Jensen
På Børne-, Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. april 2024 blev der taget stilling til en ansøgning fra Teaterkompagniet i Brande.
Foreningen har tidligere haft to forestillinger om året – et for voksne og et for børn – i Remisen i Brande.
Dog var det ikke i år muligt at få plads i Remisen til Teaterspirernes forestilling Peter Pan, der i stedet blev opført i hallerne hos Urban Street Zone i Brande.
Da Teaterkompagniet ikke selv har det nødvendige udstyr måtte man ud og leje til årets forestilling.
Lokalnyt / 26/04/2024
DTP Midtjylland har desværre måttet aflyse deres stævne den 4. maj hvor man skulle have kørt 1. afdeling af DM 24.
Michael Pagaard fra DTP Midtjylland fortæller at banerne er så våde af den megen nedbør der er kommet at man ikke kan køre på dem.
Lokalnyt / 26/04/2024
Drantum forsamlingshus afholder deres populære loppemarked i forsamlingshuset lørdag den 11. maj.
Lokalnyt / 26/04/2024
Komplet liste over konfirmander i Blåhøj, Filskov, Brande, Uhre samt lokale konfirmander i Hedagerkirken Herning og Ikast kirke.
Lokalnyt / 28/04/2024
Programmet for Brande Marked er ved at falde på plads og der bliver tale om et gensyn og genhør med Johnny Hansen fra Kandis, der også i 2023 optrådte på Store Torv under Brande Markedet.
I år bliver det Grundlovsdag – onsdag den 5. juni – at han igen optræder i Brande og samtidig skyder Brande Markedet i gang.
Markedet løber over dagene onsdag til lørdag - 5. til 8. juni 2024.
Det endelige program vil blive offentliggjort senere.
Lokalnyt / 27/04/2024
Af Villy Guldbrand Jensen
I slutningen af februar måned i 2024 skrev vi om de to vognmænd fra Brande – Jens Laursen og Knud Sørensen – der mente at passagen ved helleanlæget ved indkørslen til Brande sydfra på Vejlevej var så smal, at det ville komme til at koste sidespejle på lastbiler og busser samt være til fare for andre trafikanter.
De to vognmænd mente at det måtte være muligt at købe ekstra jord til en udvidelse af vejbreden.
Deres ønsker ser ud til at gå i opfyldelse.
Netop nu arbejdes der på at gøre vejen en halv meter bredere.
Lokalnyt / 26/04/2024
Af Dina Raabjerg, Energi- og forsyningsordfører, Det Konservative Folkeparti
Hvis vi skal være helt ærlige, så er det ikke alle borgere, der klapper i hænderne over udsigten til solceller og vindmøller.
I nogle områder er der landsbyer, som næsten er omkranset af solceller, så de mister det smukke syn over åbne vidder. Og mens nogle mennesker nyder at se på vindmøller, så er der andre, som skumler over det. Og mange spørger sig selv, hvad de får ud af, at det er deres nærområde, der skal lægge jord til, at Kjøwenhavnerne kan få grøn strøm.
LÆSERBREV / 27/04/2024
Bruno Ostenfeldt Jensen ønsker at få et punkt på dagsorden til byrådsmødet mandag aften?
- Jeg ønsker at vi som et enigt byråd giver borgmesteren forhandlingsret til, at der nu skal findes en løsning omkring forholdene på Kærshovedgaard.
Vi kan ikke som politikere, uanset politisk ståsted, være vidne til at der ikke er konsekvenser for at kriminelle frit kan færdes i vores byer, eller personer der er fradømt førerretten stadig kører bil på vores veje.
Fra medierne:
Politik / 28/04/2024
Folk der har fulgt gymnastiksalene på Præstellundsskolens forvandling til fælleshus i Det Grønne Plus bliver ikke længere overrasket over de mange påfund der jævnligt dukker op.
I fredags var der fernisering af lokalerne og det var anledning til endnu et påfund der ramte plet i første skud.
Læs mere i Brande Bladet i morgen tirsdag.
Lokalnyt / 29/04/2024
En 25-årig mand fra Brande valgte natten til lørdag at stikke af fra politiet da han blev bedt om at standse.
Det førte til en biljagt gennem Brande og ud på landet – en jagt der varede 12-14 minutter - med blå blink og horn.
I en nærliggende skov fandt man bilen efterladt, men en eftersøgning gav gevinst. Inde i skoven fandt man den 25-årige fører af bilen – sammen med to 17-årige piger, den ene fra Brande og den anden fra Vejle.
Politi / 29/04/2024
Indbrud i landejendom
I tidsrummet 9.00 til 11.50 fredag har der været indbrud i en landejendom på Nordlundvej i Brande.
Tyven har skaffet sig adgang til huset gennem et vindue og hele huset er rodet igennem.
Tyven har også været i stalden og værkstedet, og her har man gjort et forsøg på at skære et våbenskab op ved hjælp af en skærebrænder, dog uden held.
Det kan evt. skyldes at tyven er blevet overrasket over at husets beboer kom hjem.
Der er også smadret rødvin i flasker. Det kan måske skyldes hærværk.
Også indbrud i Uhre
Politi / 29/04/2024
Det samlede byråd i Ikast-Brande Kommune har netop sendt et åbent brev til Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bæk vedrørende Udrejsecenter Kærshovedgård.
Her skriver byrådet bl.a. at bægeret ikke længere er fyldt - det flyder over!
Vi har gentagne gange påpeget det uhensigtsmæssige i at blande afviste asylansøgere, mennesker der er udvist ved dom og mennesker på tålt ophold på Udrejsecenter Kræshovedgård.
Lokalnyt / 30/04/2024
Brande Boligsag har en villa på Lars Nielsens Vej 30 i Brande til salg. 137 kvm. for kr. 1.295.000.
Lokalnyt / 30/04/2024
Den 24.4.2024 blev 9 jubilarer fejret på Rådhuset i Ikast-Brande Kommune.
Marianne Andersen, 25 år i Ejstrupholm Børnehus, Kim Andersen, 25 år, Hjemmeplejen Syd, Dorte Graversen, 25 år, tandplejen, Bodil Jørgensen, 25 år, dagplejen, Lene Thun, 25 år Bording Børneby, Edith Anette Østergaard, 25 år, Bofællesskabet Grundtvigsvej, Ingelise Hagelskjær Nielsen, 40 år Børnehuset Villavej, Anita Prüsse Mark, 25 år Engesvang Børnehus, Åse Irene Thimm Vesterby, 25 år, Sygeplejen Syd.
Lokalnyt / 30/04/2024
Schouw & Co. der ejer Biomar i Brande løfter indtjeningen med 28 procent i årets første kvartal
Schouw & Co. løftede indtjeningen til 625 mio. kr. i årets første kvartal, hvilket svarer til en stigning på 28 procent sammenlignet med samme periode i 2023.
Schouw & Co. har fået en fornuftig begyndelse på 2024, da både indtjeningen og pengestrømmen fra driften blev markant højere i første kvartal end i samme kvartal i 2023. Indtjeningen i 1. kvartal landede på 625 mio. kr. (EBITDA), og det var en fremgang på 28 procent sammenlignet med året før.
Erhverv / 01/05/2024
Vestjylland Forsikring markerer at de er valgt som selskabet med de mest tilfredse privatkunder i 2023!
Lokalnyt / 01/05/2024
Folketingsmedlem Dina Raabjerg valgt for De Konservative er ikke imponeret over byrådet i Ikast-Brande kommunes henvendelse til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
- Jeg havde drømt om at byrådet som minimum havde inviteret sig selv til møde med de relevante ministre og havde medbragt konkrete forslag til løsninger på problemet på Kærshovedgaard.
Politik / 02/05/2024
Ikast-Brande Kommune sender opråb til ministeren: Ankestyrelsen overtræder sine beføjelser og spilder borgernes penge
Borgmester Ib Lauritsen sender på vegne af et enigt byråd i Ikast-Brande Kommune et opråb til Social- og Boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil.
Ikast-Brande Kommune mener, at Ankestyrelsen overtræder sine beføjelser.
Politik / 02/05/2024
Hvem skal være Årets Brandit i 2024? BrandeCity efterlyser forslag!
Lokalnyt / 02/05/2024
En 28-årig mand fra Holstebro var onsdag aften kl. ca. 22 på vej nordpå i sin bil på Dørslundvej ved Brande.
Pludselig løb et rådyr ud foran ham og han forsøgte at undvige dyret med det resultat at han i stedet ramte et træ.
Der skete kun materiel skade.
Politi / 02/05/2024
Ikast-Brande får medlem i Danmarks Naturfredningsforenings hovedbestyrelse
I søndags blev Maria Mosegaard Mortensen, forperson i Danmarks Naturfredningsforening i Ikast-Brande, valgt ind i organisationens hovedbestyrelse. Det skete på et netop overstået landsmøde i Vejle med delegerede fra hele landet.
Lokalnyt / 04/05/2024
Solen skinnede fra en skyfri himmel da de 239 løbere blev sendte af sted på turen ud på heden torsdag aften i Brande.
Rekord for Hedeløbet
Af Villy Guldbrand Jensen
25.000 kroner fra Rema 1000 i Brande havde Brande Motion modtaget tidligere på året som et sponsorat.
Det fik arrangørerne af Hedeløbet til at melde ud at målet var at nå 300 deltagere til årets Hedeløb.
Sidste år var antallet lidt under 100, så det var en tredobling man satsede på.
Lokalnyt / 03/05/2024
Torsdag aften var politiet en tur i Brande og i Kirkegade spottede de en mand på knallert de gerne ville snakke med, men han ønskede ikke at snakke med politiet og forsøgte at stikke af på knallerten, selvom politiet tændte de blå blink.
Knallertføreren – en 35-årig mand fra Brande – foretog dog en for skarp sving og væltede.
Heldigvis slog han ikke hovedet – for det var det politiet ville snakke med ham om.
Han havde ingen styrthjelm på.
Stålcontainere skåret op
Politi / 03/05/2024
Lørdag den 1. juni arrangerer Nanna Christoffersen for fjerde gang Klovneløb i Brande.
I år håber hun at runde et trecifret deltagerantal
Af Villy Guldbrand Jensen
Første gang jeg hørte navnet Klovneløb, spurgte jeg: Hvad er det?
Det var en fra personalet på Ørbæklund i Brande, hvor jeg boede tidligere, der spurgte om jeg ville med til Klovneløb, fortæller Nanna Christoffersen.
Jeg tog med og fandt ud af at det var både sjovt og interessant, og så var der ikke langt fra tanke til handling – sådan et løb ville jeg lave i Brande.
Lokalnyt / 05/05/2024
Business Region MidtVest, Dansk Industri Midt Vest mfl. stod mandag bag en af landets første EP-valgdebatter op mod valget den 9. juni. I alt ti kandidater fra ti forskellige partier deltog, og de gav hver især deres bud på, hvad man kan forvente af dem, hvis de bliver valgt.
Mere end 100 erhvervsfolk fra midt- og vestjyske virksomheder var mandag eftermiddag samlet i Remisen Brande for at blive klogere på, hvad de danske kandidater til Europa-Parlamentet står for.
Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.
Politik / 03/05/2024
Tyve har haft god tid
I en villa på Vejlevej i Nr. Snede er der i tidsrummet 22. april til 4. maj forsvundet en mængde effekter. Bl.a. LG fladskærme, julepynt, 3 og 2 personers sofa i sort læder, lænestol, kongeligt porcelæn, Flora Danica smykker, gasflaske, 18 hk. havetraktor samt fyringsolie.
Så alt tyder på at tyvene har givet sig god tid.
Værdien er ikke opgjort endnu.
Fyrværkeri startede brand
Politi / 06/05/2024
Hvor er det trist at læse at en beboer på udrejsecenter Kærshovedgård har været skyld i en meningsløs ulykke hvor en mor på 55 år bliver dræbt.
Hun havde 2 skolesøgende børn og var gift med en mand der, som hende selv, havde et job der blev passet.
Byrådet i Ikast-Brande med borgmester Ib Lauritzen i spidsen kræver handling fra regeringens side, meget forståeligt, men intet sker.
LÆSERBREV / 06/05/2024
Frederik Hegelund Kristensen, der går på HHX i Herning, var torsdag den 25. april til DM i Entreprenørskab i Industriens Hus i København sammen med klassekammeraterne Emil Vind Dahl, Tobias Toft og Freia Egebæk.
Her blev det til en flot 3. plads til holdet for deres astmamaske til børn der skal indtage medicin.
Læs mere i Brande Bladet i næste uge!
Lokalnyt / 07/05/2024
Fredag og lørdag holdes der stor åbningsfest af en særlig udgravning mellem Rønslundevej 5 og 7, Ejstrupholm
Alle er inviterede, når Museum Midtjylland i samarbejde med Museum Horsens og Moesgaard Museum åbner den opsigtsvækkende udgravning ved Hedegård i pinseweekenden 18. til 19. maj.
Lokalnyt / 07/05/2024
I tidsrummet 2. til 7. maj har tyve skaffet sig adgang til Klovborg Ungdomsforenings klubhus på Stadionalle.
Ved at brække en lås op på skydedøren har de skaffet sig adgang til klubhuset og fjernet to paller med Bacardi Breeze, en halv palle med Smirnoff Ice Rapsberry og en hel palle med Tuborg øl til en samlet værdi af 30.000 kroner.
Politi / 08/05/2024
Nikolaj Rosager_Lund deltog sammen med sit hold fra HHX i Ikast. De fik en 2. plads for deres projekt Rebox – en pizzabakke der kan smides i affaldsbeholder for pap.
- Vi havde lavet en udgave af en pizzabakke, der var forsynet med et indlæg af en form for bagepapir, som man, efter brug, fjernede igen, og således kunne bakken smides i genbrugsbeholderen for pap i stedet for at blive brændt, fortæller Nikolajs Rosager-Lund der med sit hold fik 2. pladsen og 15.000 kroner.
På billedet ses de tre vinderhold på scenen ved DM for Entreprenørskab.
Lokalnyt / 08/05/2024
MES Brande inviterer til generalforsamling på Hotel Dalgas torsdag den 16. maj.
Lokalnyt / 09/05/2024
Villa på Tranevej 40 i Brande er sat til salg hos Danbolig i Brande.
Lokalnyt / 10/05/2024
Skoland i Brande inviterer til New Feet DemoDag mandag kl. 13 - 15
Lokalnyt / 11/05/2024
Læs Foreningens generalforsamling præget af optimisme og nye ideer
Gavlmaleriforeningen MUREN i Brande holdt for nylig generalforsamling med stor tilslutning fra medlemmerne. Alle fik en hyggelig aften med kunstquiz, drøftelse af foreningens virke og fremtidige aktiviteter.
I det forgangne år har foreningen blandt andet fokuseret på renovering og oplysning. Renoveringen er som bekendt en evig gentagelse, når værkerne står ude i alt slags vejr. I den sammenhæng fokuserer foreningen fremover primært på renovering af gavlene fra 1968 og de nordiske gavle fra 1970.
Lokalnyt / 09/05/2024
Borgere mærker de positive effekter af markant lavere sygefravær i Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune har på kort tid formået at nedbringe sygefraværet betragteligt. Det gælder særligt blandt plejepersonale, som på landsplan er et af de arbejdsområder med højest sygefravær.
Sammenligner man sygefraværet i Ikast-Brande i de tre første måneder af 2024 med de første tre måneder af 2023, er sygefraværet på området faldet med 17 procent. Ser man på perioden fra 2022 til 2024, er der et fald på hele 26 procent.
Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.
Politik / 12/05/2024
I morgen Kristi Himmelfartsdag starter Danmarksmesterskabet i svæveflyvning med 70 svævefly og 82 piloter
Konkurrencen sker på Svæveflyvecenter Arnborg
Der konkurreres i fem klasser
Danmarksmesterskabet bliver afgjort over de kommende 10 dage, og slutter pinsesøndag den 19. maj
Der konkurreres om at flyve hurtigst på dagens fastlagt rute, som typisk foregår over Midt/Nordjylland og Fyn afhængig af vejret.
Lokalnyt / 08/05/2024
Gammelt indbrud
I tidsrummet 1. marts til 7. maj er der fra et hus på Stigbjergvej ved Blåhøj fjernet bl.a. seng, bord, vaskemaskine og elværktøj.
Dyre cykler stjålet
I et udhus på Skjoldborgsalle i Brande er der natten til fredag opbrudt en dør, og fjernet to cykler. En mørkegrøn Scott dame elcykel og en hvid Scott racercykel. Der er også stjålet en Weber gasgrill, kabelrulle og en Bosch løvsuger. Det hele har en værdi af 46.000 kroner.
Politi / 13/05/2024
Det skal være sjovt på en legeplads, men det må ikke gå ud over sikkerheden er firmaets motto
Af Villy Guldbrand Jensen
Samm-Sall, der hører hjemme på Borupvej i Brande, har netop afleveret en færdig legeplads i Hvide Sande – selvfølgelig med en fiskekutter i midten.
- Vi fik en henvendelse fra Klittens Borgerforening i Hvide Sande, der havde en drøm om at få lavet en spændende legeplads til byens børn og de turister der besøger byen, fortæller indehaver af Samm-Sall, Jørgen Jensen.
Lokalnyt / 13/05/2024
En sovende mand i en bil blev mandag formiddag forstyrret i sin slummer af en politipatrulje. Et vidne havde mandag klokken 10.14 gjort politiet opmærksom på bilen, der holdt parkeret på Mylius Erichsensvej i Brande.
Betjentene opdagede flere mistænkelige forhold. For det første passede nummerpladerne ikke til bilen, og desuden var køretøjet fyldt med værktøj, som muligvis var blevet stjålet - det er politiet nu ved at undersøge.
Politi / 14/05/2024
Hvor er jeg ærgerlig over, de svar Kaare Dybvad Bek giver på de spørgsmål Konservatives Dina Raabjerg har stillet omkring fremtiden for Kærshovedgård. Så må vi forvente det samme svar, til det fælles brev fra byrådet i Ikast-Brande Kommune.
Absolut ingen brugbare og konstruktive løsninger på bordet. Ministeren peger alene på tryghedspakker for naboerne og statens opkøb af de nærmeste gårde omkring – at betale sig til tavshed.
LÆSERBREV / 14/05/2024
Give Steel, Sjællandsvej 1 i Brande, inviterer til 20 års jubilæum fredag de 24. maj.
Lokalnyt / 14/05/2024
Af Anne-Mette, Brande Seniorbowling
Brande Seniorbowling har den 7. maj været i Herning.
Samlet resultat blev et nederlag til Brande. Følgende individuelle resultater blev opnået.
Damer: 1.Anne-Mette Hvid Jensen 416 kegler, 2. Ingrid Thomasen 410 kegler og nr. 3. Jonna Ovesen 360 kegler.
Herrer: 1. Stig Sørensen 473 kegler, Niels Wittorff 439 kegler, nr. 3 Herluf Stilou 424 kegler.
Lokalnyt / 14/05/2024
Af B. Bo Jensen, Regionsrådsmedlem - Gruppeformand for liste C
Jeg var ved at få eftermiddagskaffen galt i halsen, da jeg i onsdags i en stort opsat artikel på side 2 i Midtjyllands Avis, kunne læse om, hvordan verden i følge tillidsrepræsentant Britt Foged, er ved at bryde sammen for 13 sygeplejersker på medicinsk afdeling på sygehuset i Silkeborg, fordi de nu om et lille halvt års tid skal til at beklæde weekendvagt på regionshospitalet i Viborg hver sjette weekend.
Helt ærligt: Jeg kan næsten ikke være i det mere.
LÆSERBREV / 15/05/2024
Bedemændene i Brande, Birgit og Søren Moesgaard, har i 30 år været byens bedemænd og stået for mange begravelser og med alt hvad det indebærer.
- Vi er dem der husker alle detaljer og får det hele til at klappe, og håber vi er med til at få en trist dag til trods alt at blive en god dag.
Af Villy Guldbrand Jensen
Et bredtfavnende job
Det at være bedemand indebærer mange ting.
Lokalnyt / 15/05/2024
Give Steel øger salget af low-carbon stål og leverer tilfredsstillende resultat
Give Steel fastholdt i 2023 en omsætning på ca. 1,1 mia. kr. og øgede bundlinjen samtidig med en markant medarbejdertilvækst til nu mere end 600 medarbejdere i tre lande. Virksomheden øgede desuden salget af low-carbon stål til 24 % af det samlede salg i 2023.
Det viser regnskabet for 2023 som firmaet netop har offentliggjort.
Give Steel leverede i 2023 et flot økonomisk resultat på trods af inflation, krig og generelle usikkerheder på verdensmarkedet.
Erhverv / 16/05/2024
Natten til torsdag kl. 01.28 var tre mand med en trailer i færd med at klippe hul i hegnet ind til Øgaard Lastvognsopbyg på Holmevej i Ejstrupholm.
De blev opdaget på videoovervågning af pladsen og politiet blev tilkaldt.
Da de ankom, stak de tre mand af.
Der er ikke stjålet noget fra firmaet.
Politi / 16/05/2024
Skoleelever fra hele området nord for Brande Å og den nye udstykning på Christiansminde og Ny Sandfeldvej skal måske gå på Dalgasskolen
Af Villy Guldbrand Jensen
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde onsdag den 15. maj behandlet indstilling fra vicekommunaldirektør Rasmus Byskov omkring ny skolestruktur i Brande.
Udvalget skulle tage stilling til 5 scenarier (de kan alle læses på kommunens hjemmeside under referater).
Politik / 16/05/2024
Af Anne-Marie Pedersen
Der er ekstra fart over feltet i Idrætsbørnehaven Tumlehøj i disse dage. Her bliver der cyklet til den helt store guldmedalje. Børnehaven har nemlig tilmeldt sig cyklistforbundets børnehavekampagne – Vi kan cykle.
Karen Brandt Jensen, som er pædagog i Børnehaven, fortæller; det er andet år, at vi deltager i kampagnen og den kører hele maj måned. Det er et mega fedt koncept og passer jo rigtig godt til os, da vi er en idrætsbørnehave og i forvejen har en relativ stor cykelbane.
Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.
Lokalnyt / 17/05/2024
Der er lagt op til en festlig og aktiv dag, når det danske skateboardlandshold lørdag den 25. maj besøger Hjertet på Vestergade i Ikast.
Besøget er en del af landsholdets 2024-sommertour, hvor atleterne kommer til 8 danske byer og giver opvisning samt skater med lokale entusiaster og andre interesserede. Landsholdet består af 12 atleter fra 16 til 49 år - både drenge og piger.
Ud over skaterlandsholdet vil blandt andre Ikast Brande Ungdomsskole bidrage med stemning og aktiviteter på dagen.
Arrangementet i skaterparken ved Hjertet begynder klokken 15.00.
Lokalnyt / 17/05/2024
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.