Gå til hovedindhold

Flere penge til at udvikle områder med møller og solceller

Af Dina Raabjerg, Energi- og forsyningsordfører, Det Konservative Folkeparti

Hvis vi skal være helt ærlige, så er det ikke alle borgere, der klapper i hænderne over udsigten til solceller og vindmøller.

I nogle områder er der landsbyer, som næsten er omkranset af solceller, så de mister det smukke syn over åbne vidder. Og mens nogle mennesker nyder at se på vindmøller, så er der andre, som skumler over det. Og mange spørger sig selv, hvad de får ud af, at det er deres nærområde, der skal lægge jord til, at Kjøwenhavnerne kan få grøn strøm.

Og den ærlige historie er, at det ofte er de steder, hvor der er en negativ spiral for udvikling og huspriser, at man lægger mange vedvarende energianlæg.

Den Grønne pulje er et af de værktøjer, vi har, til at få tilført nogle midler til de områder, der lægger jord og udsigt til VE-anlæg. Og brugt rigtig, så kan den være med til udvikle landsbyer, fordi de nu får nogle midler at gøre godt med.

Den Grønne Pulje er et bidrag, som kommer fra dem, der sætter solceller og vindmøller op. De betaler et beløb pr. installeret megawatt til kommunen, hvor anlægget bliver opstillet. Kommunen kan så bruge midlerne til lokale projekter. Fx efter ansøgning.

Det nye er, at Folketinget i sidste uge behandlede en lov, der øger bidraget til den grønne pulje, så der kommer en del flere penge til lokalområderne. Og som noget nyt kan opstillerne betale beløbet i rater over 7 år. Man kan dele pengene med en nabokommune. Og endelig får man flere år til at tømme puljen (5 år).

De nye regler giver en helt anden mulighed for at lave projekter over flere år, så man kan få en mere langvarig effekt af pengene.

Da Ikast-Brande byråd var på studietur til Skotland, så vi netop effekten af dette. En by fik hvert år penge fra vindmøller udenfor byen. I arbejdet med at lave planer for projekter flere år ad gangen, så bidrog puljen til et stærkt socialt sammenhold og forskønnelse af byen. Og jeg tænkte, ”kunne vi dog bare på samme måde sprede den grønne pulje over flere år og få samme store effekt”. Det bliver muligt nu.

Nu har vi arbejdet med, at borgerne kan få mere ud af den grønne omstilling i det her lovforslag, der var flertal for. Vi mangler dog stadigvæk at se på de enkelte kommuner. For her er der stadigvæk ikke en sund sammenhæng mellem at tage ansvar og at få værdi ud af det. – Det må blive den næste øvelse.

 

 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • uge 15
    uge 15
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Højskole
    Brande Højskole
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Muren
    Muren
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Affaldsindsamling
    Affaldsindsamling
  • Sogneaften
    Sogneaften

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    14 apr.

    Familie & Samfund holder modeshow med Chic på Danhostel i Brande

    Arrangør: Familie & Samfund
    Sted: Danhostel i Brande
    16 apr.

    Generalforsamling Brande Højskole

    Arrangør: Brande Højskole
    Sted: Foredragssalen Brande Højskole
    18 apr.

    Affaldsindsamling i Brande

    Arrangør: Brande City i samarbejde med DN og Ikast-Brande kommune
    Sted: Mødested er pakhuset, Stationsvej i Brande.
    21 apr.

    Generalforsamling i Gavlforeningen Muren

    Arrangør: Gavlforeningen MUREN
    Sted: Smagshuset, Ågade, Brande
    22 apr.

    Sogneaften med Daniel Rye i Filskov Kirke

    Arrangør: Blåhøj og Filskov kirker
    Sted: Filskov Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.